60. Familien Lindberg, Lindberg (Pam Holding), 2,1 milliarder kroner

Fortsat god forretning at producere luksusbriller

Hanne Lindberg, Poul-Jørn Lindberg og Pernille Lindberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Lüthcke

Indtjeningen fik i 2018 igen et lille nøk opad i brillekoncernen. Omsætningen kom op på 610 millioner kroner, og indtjeningen før finansposter steg fra 115 til 125 millioner kroner. Kun på grund af dårligere finansposter endte bundlinjen lidt lavere.

Virksomheden er kendt for titaniumbrillestel, og brillerne har vundet international udbredelse, da stifteren Poul-Jørn Lindberg var hurtig til at øjne muligheden for at lave titaniumstel.

Koncernen er familieejet, og i en årrække har børnene Henrik og Pernille Lindberg stået for driften. Hele familien er dog repræsenteret i bestyrelsen. Også tredje generation er repræsenteret som medejere af holdingselskaberne.

Her er de 100 rigeste i Danmark