60 Familien Fennet: Ambitiøse planer om flere små hotelværelser

Cabinn Holding, 1,7 mia. kr.

Niels Fennet Fold sammen
Læs mere

Der er ikke tegn på, at den 72-årige Niels Fennet på nogen måde er ved at trappe ned, når det gælder videreudvikling af hans hotelkæde med små hotelværelser – oprindeligt inspireret af skibskahytter. I 2015 fik koncernen rekordoverskud, og det blev i 2016 slået med en vækst på ti procent. Cabinn Holding har nu ni hoteller fordelt på seks byer i Danmark. Konceptet er at levere billig overnatning. Til gengæld er værelserne små.

I år går udvidelsen på 520 ekstra værelser i Ørestaden. Ved Kalvebod Brygge i København skal der sammen med Ikea opføres hotel, varehus og ungdomsboliger, og byggeriet skal efter planen stå klar i 2019. Kigger vi længere frem, har Niels Fennet en forhåbning om at kunne etablere hotel efter samme koncept i både Herning, Kolding og måske Randers. Herudover er han involveret i Store Kro i Fredensborg, hvor der er omfattende planer om renovering og flere hotelværelser.