55 Familien Just ­Karberg: 150 år og 1,9 mia. værd

Hans Just Group, 1,9 mia. kr.

Flemming Karberg Fold sammen
Læs mere

Omsætningen af vin og spiritus nærmer sig 1,3 mia. kr. for familievirksomheden Hans Just, der drives af familien Karberg. Men indtjeningen blev igen i 2016 presset en smule nedad – dog ikke mere, end at ledelsen stadig betragter den som tilfredsstillende. Hans Just drives af femte generation bestående af brødrene Peter, Thomas og Andreas Karberg. Og i år kan firmaet fejre 150-års jubilæum.

Peter og Thomas tager sig af vin- og spiritusdivisionen, mens Andreas leder ejendomsdivisionen Karberghus. Faderen, Flemming Karberg, er formand for bestyrelsen og stadig særdeles aktiv, til trods for at han tidligere på året kunne fejre sin 80-års fødselsdag. Sjette generation er så småt på vej ind i virksomheden. Således er Thomas Karbergs søn ansat i salgsafdelingen. Koncernen ejes af en række holdingselskaber med de tre brødre som ejere.

Se listen over Danmarks rigeste 2017