49 Henrik Lind: Henrik Lind presser indtjeningen i vejret

Lind Invest, 2,2 mia. kr.

Henrik Lind
Læs mere
Fold sammen

De seneste to år har der været markant fremgang i indtjeningen hos elhandelsselskabet Danske Commodities efter den store nedtur i 2014, men det seneste regnskab viser, at omsætningen i det seneste år ikke er steget. Den ligger på 21-22 mia. kr. ligesom året før, men med en indtjeningsfremgang på 47 procent. Forløbet med nedtur og skift i ledelsen, så ejeren, Henrik Lind, nu selv sidder i direktørstolen, har ifølge udtalelser fra Henrik Lind lært ham meget.

Han erkender efter mange års vækst, at træerne altså ikke gror ind i himlen. Ud over det primære område, som er handel med energi, har koncernen investeret i en række selskaber. Et af dem er Danske Andelskassers Bank, hvor han uden held forsøgte at vippe hele den gamle bestyrelse ud. Det endte i foråret med, at han fik to pladser, og at der tilsyneladende kom ro om banken. Henrik Lind er ligeledes meget involveret i at støtte nye iværksættere.

Se listen over Danmarks rigeste 2017