400.000 business-studerende kan ikke tage fejl - Her vil de arbejde

Hvor drømmer de business-studerende om at arbejde, når de er færdige med deres uddannelse? Det har Universum igen i år spurgt 400.000 studerende på alverdens videregående uddannelser om.

Foto: EMMANUEL DUNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Undersøgelsen »World most attractive employers 2014« udarbejdes hvert år af Universum, der er verdens førende employer branding-virksomhed.

Virksomheden bygger bro mellem de bedste kandidater på verdens førende uddannelsesinstitutioner og deres fremtidige arbejdsgivere og er hvert år i kontakt med studerende fra 1.500 universiteter rundt om i verden.

Undersøgelsen bruges af virksomheder til at måle, hvor eftertragtet de er hos deres målgruppe af fremtidige dygtige medarbejdere, og på globalt plan indtager Google i 2014 pladsen som de studerendes favorit, mens de tre efterfølgende pladser er besat af revisionshuse.

Bryder man den årlige undersøgelse ned på landeplan, ser tingene dog noget anderledes ud. For eksempel er revisionssselskabet EY den næstmest attraktive arbejdsgiver på globalt plan. Men selskabet, der tidligere i år var part i et større opbrud i den danske revisorbranche, indtager i Danmark kun en 19. plads - lige efter KPMG. De to selskaber har i øvrigt samlet aktiviteterne under EY’s faner per 1. juli i år, men har stadig fire pladser op til konkurrenten PwC på listen over landets mest attraktive arbejdspladser.

Toppen af listen over de danske studerendes favoritarbejdsplads indtages af landets største virksomhedsgruppe A. P. Møller  - Mærsk. Dernæst er de mest populære danske arbejdspladser blandt kommende forretningsfolk Lego, Carlsberg og Novo Nordisk.