35 Familien Gjørup: Ejer stadig en fjerdedel af Top-Toy

Top-Toy, 3,0 mia. kr.

Peter Gjørup Fold sammen
Læs mere

Gjørup-familien ejer efter salget af Top-Toy stadig en fjerdedel af BR-legetøjskoncernen gennem selskabet Odin DK Holding, og under dette selskab ligger ligeledes nogle ejendomsinvesteringer. Men familien er nu ude af den daglige ledelse i Top-Toy. Familiens samlede formue er fordelt i fire holdingselskaber ejet af Thomas Henrik Gjørup, Bjarne Gjørup, Lars Gjørup og Anneli Gjørup. Herudover er nogle af ejernes børn taget ind som medejere i nogle af selskaberne.

Efterfølgende har familien skudt dele af deres formue ind i andre virksomheder. Det gælder f.eks. softwarevirksomheden Spektral, der via en algoritme kan skille baggrunden på et billede fra resten. Her har Thomas Gjørup skudt midler ind. Han har også investeret i virksomheden Neurescue, der har udviklet en ny type hjertestarter, der skulle kunne sikre en højere overlevelsesrate for personer med hjertestop efter en kritisk blødning. Peter og Susanne Gjørup har også investeret i velfærdsteknologi via virksomheden Sekoia.

Se listen over Danmarks rigeste 2017