34 Familien Bagger-Sørensen: Tyggegummipenge sat i herregård

Bagger-Sørensen & Co., 3,0 mia. kr.

Holger Bagger-Sørensen
Læs mere
Fold sammen

Den nu 74-årige Holger Bagger-Sørensen har stået i spidsen for tyggegummikoncernen i en lang årrække, men det seneste par år har sønnerne Steen og Claus Bagger-Sørensen været i bestyrelsen for hovedselskabet Bagger-Sørensen & Co. Steen er bestyrelsesformand. Den dominerende virksomhed i koncernen – Fertin Pharma – er delvis solgt til kapitalfonden EQT. Transaktionen betyder, at familien stadig efter salget vil eje 30 procent af Fertin Pharma. Salget er først kommet endeligt på plads i januar 2017. Derfor er der nogen usikkerhed om den præcise økonomi ved salget.

Herudover omfatter koncernen bl.a. virksomheden Gumlink og Okono, der beskæftiger sig med e-cigaretter. Herudover ejer familien en række mindre selskaber uden for koncernen. Efter salget af Fertin Pharma har brødrene købt herregården Ørumgård ved Vejle, der har sin oprindelse i år 1458. Der er tale om en hovedbygning på 1.562 kvm og jordbesiddelser på 316 hektar.

Se listen over Danmarks rigeste 2017