311 dage til klima-deadline

Klimaminister Connie Hedegaards opgave kan synes lettere vanvittig. Hun skal piske ind i hovedet på danskerne og virksomhedslederne, at de skal spare på energien og udtænke nye miljørigtige teknologier. Og dertil skal hun bane vejen for en ambitiøs, global klimaaftale til FN’s klimatopmøde COP15 i København i december.

Foto: Mads Nissen
Incitament skal øges
Og her bliver Hede­gaards forandringsopgave en smule mere raffineret. Når virksomhederne af ministeren animeres til at fokusere på klima og nedbringelse af CO2, drejer det sig ikke kun om at hjælpe virksomhederne til besparelser eller for den sags skyld sikringen af et bedre klima. Det handler også om at skabe en efterspørgsel på grønne og miljøvenlige teknologier – som vel at mærke, hvis opgaven gribes, skal produceres af danske virksomheder. Connie Hedegaard lader i den anledning argumentationen strejfe forbi den nye og feterede præsident i USA:

“Obama ser det rigtigt. Hele hans tilgang til den finansielle krise er at have fokus på, at grønne teknologier kan skabe job og sikre væksten fremover. Se på bilindustrien: Det hjælper ikke at holde hånden over solnedgangs-industrier, du skal hjælpe dem til at komme ind i det 21. århundrede,” siger hun.

Modellen forudsætter altså, at der i den ene ende er efterspørgsel på grønne teknologier, som i den anden ende er stimuleret af virksomhedernes ønsker om at blive grønnere. Et kredsløb, som kickstartes med penge på vej til disse nye, grønne vidundervirksomheder. Ifølge ministeren er der i år afsat 750 mio. kr. til forskning og udvikling og hele 1 mia. kr. næste år.

“Samfundet sender et stærkt signal til alle dem, der er i fornyelsesmiljøer: Dels er der penge som aldrig før til dem, der vil ind og finde nye grønne løsninger og omstille. Dels påvirker vi også efterspørgslen ved at sige, at energiforbruget i staten skal være mindsket med 10 procent i 2011,” siger hun, og peger i den anledning på en ambitiøs og global klimaaftale, der også vil stimulere behovet for nye teknologier.

Men hvor stærkt skal det gå med at få denne forsyningskæde til at køre? Stærkt. Ifølge Connie Hedegaard er der ikke meget tid at spilde:

“Hvis ikke vi i Europa og Danmark er meget opmærksomme, så får vi lige om lidt baghjul fra Kina og USA, hvad det angår,” siger ministeren.

Og det kan hun meget vel få ret i. En af de få ting, som de pengestærke venturekapitalister i USA stadig tør kaste penge efter, er netop grøn teknologi. Historikken viser, at når først disse pengetanke har fået smag for et område, går det stærkt. Det er også Connie Hedegaards argument for, hvorfor der er behov for nye, grønne afgifter i Skattekommissionens forslag til ny beskatninger, så incitamentet er til stede for at passe bedre på miljøet.

“I dag er kun de store virksomheder – knap og nap 400 – underlagt et kvotesystem på grund af den høje forpligtelse i Danmark. Nu skal vi nå næste led, for i øjeblikket er der nogle ubalancer. Incitamentsstrukturen er ikke helt optimal,” siger hun.

Den sidste og ikke uvæsentlige brik i Conni Hedegaards flerstrengede forandringsplan er klimatopmødet COP15 i december, hvor hele verden skal forsøge at blive enige om det, der bliver afløseren for Kyoto-protokollen. Den skal være ambitiøs, hvis den skal batte, og også her har klimaministeren skruet op for indsatsen:

“Det er klart. Det her ministerium bruger næsten hver eneste time på døgnet over hele verden; vi spiller på hele klaveret med klimaattacheer og efterretninger og det ene og andet. Vi gør, hvad vi kan. Det er vigtigt, at det ikke bare er en aftale, men en god aftale,” siger hun.