311 dage til klima-deadline

Klimaminister Connie Hedegaards opgave kan synes lettere vanvittig. Hun skal piske ind i hovedet på danskerne og virksomhedslederne, at de skal spare på energien og udtænke nye miljørigtige teknologier. Og dertil skal hun bane vejen for en ambitiøs, global klimaaftale til FN’s klimatopmøde COP15 i København i december.

Foto: Mads Nissen.
Læs mere
Fold sammen
I et kort sekund passerer den ikke helt pæne tanke gennem hovedet: Har den interviewede på den anden side af bordet fået et momentant udbrud af storhedsvanvid? Men som interviewet skrider frem, kan selv den mest skeptiske person ikke undgå at blive smittet af optimismen gemt i den konstante og linde strøm af ord fra Connie Hedegaards mund.

En optimisme, som nok også er nødvendig, når man betragter projektet:

Hun vil få danskerne til at tænke på klimaet og at hulmursisolere i stedet for at rejse til Thailand; hun vil få danske virksomheder til ikke bare at skære ned på energiforbruget, men også at tænke i nye, grønne og salgbare løsninger; og så har hun en ambition om en global, ambitiøs klimaaftale i december, der ud over et bedre globalt miljø skal sikre Danmark grøn branding som landet med svaret på store klimaudfordringer.

Og for at gøre det hele en tand mere

finurligt er alle indsatsområderne på kryds og tværs også afhængige af hinanden.

Udfordringerne er klima- og energiminister Connie Hedegaards. Strategierne udtænkes i hendes kontor i Stormgade i København, hvorfra der er udsigt til Christiansborg, og hvor lydkulissen er en konstant rumlen fra trafikken i Københavns gader som en evig påmindelse om de udfordringer, hun og ministeriet er sat i verden for at løse.

Og måske netop derfor kan de tårnhøje ambitioner holdes i hævd. For hun tyer ikke til tvang, rigide krav eller pisk og stok. I hvert fald slet ikke i en grad, som miljø-ngo’er gerne så. Redskaberne for at få forandringsplanen gennemført er de bløde i form af skabelsen af incitamenter, stimulering af lysten og konstant og repetitiv kommunikation af budskabet om klimaets hunger efter hjælp. Der spilles på hele klaviaturet fra energi-reformer til diplomatiske finurligheder, og så krydses der fingre for, at danskerne bedre og bedre forstår den brændende platform, som vi klimamæssigt befinder os på.

Ingen tvivl. Skulle vi kåre Danmarks største opgave inden for forandringsledelse i 2009, ville klimaministerens opgave helt sikkert være blandt favoritterne. For sagen er langtfra klar som kildevand, og det kniber med at fastholde den brændende platform, der set fra en teoretisk synsvinkel om forandringsledelse er så vigtig i store forandringsprojekter.

Og hvis ikke lysten fører os derhen, kan Connie Hedegaard ikke som chefkollegerne i private virksomheder demonstrere sin magt ved at fyre dem af os, der ikke synger med på klimamelodien. Hun kan heller ikke tvinge virksomheder til at spare energi og producere grønne varer. Og hun kan slet ikke presse Obama, Putin og Kinas leder Hu Jintao til at blive enige om en ny klimaaftale.

Og så er der den med tiden. Fokus på miljø-dagsordenen i 2009 skal udnyttes:

“På den måde er 2009 både et år, hvor der skal knokles og arbejdes benhårdt på alle niveauer. Samtidig er det også et år, hvor nogle spor skal lægges for den hjemlige indsats; lidt ligesom en virksomhed, hvor der skal lægges en ny strategi. Det er lidt sværere i februar 2010,” siger Connie Hedegaard.