3 veje til vækst

Den er gal med væksten i Danmark. Men bøtten kan vendes, hvis vi prioriterer tre hasteopgaver, skriver Danfoss-topchef Niels B. Christiansen.

Niels B. Christiansen, adm. dir., Danfoss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens N¿rgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er i den grad galt med væksten i Danmark. Uanset branche eller politisk tilhørsforhold kan det ikke ignoreres, at vi står med et uløst problem, der vil få vidtrækkende konsekvenser for vores velfærd, hvis vi ikke skrider til handling. Vi skal tage fat i tre opgaver: 1. Orden: At have orden i eget hus handler i en national sammenhæng om at have styr på de offentlige finanser. Ligesom der skal være en sund balance mellem omkostninger og indtægter i husholdningsbudgettet derhjemme, skal vi også på landsplan have en sund balance mellem den offentlige og den private sektor. Et fortsat offentligt underskud begrænser vores handlekraft og svækker den private sektors vækstmuligheder. Væksten i den offentlige sektor må stoppes, indtil vi har styrket den private sektor og genskabt en bæredygtig balance. Det kan endda blive nødvendigt at reducere i den offentlige sektor f. eks. ved at en stilling ikke bliver genbesat. Der skal selvfølgelig ikke reduceres i de såkaldte "varme hænder". Det er de mange og ofte både bureaukratiserende og fordyrende kontrol- og "koordinerende" funktioner, der må holde for! 2. Konkurrenceevnen: Den anden hasteopgave er at få forbedret konkurrenceevnen. Hvis dansk økonomi virkelig skal rykke, er det ikke kun tandhjulene inden for landets grænser, der skal snurre. I øjeblikket svækker høje omkostninger danske virksomheder i konkurrencen med andre lande, og det stækker vingerne, når der skal hentes rigdom hjem til Danmark. Derfor skal der sættes politisk ind på de parametre, der er afgørende for konkurrenceevnen. Det gælder niveauet for løn, skat og uddannelse samt adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel er lønudviklingen, der bl.a. bliver presset op af den høje personskat og det store arbejdsudbud, der er blevet opslugt af den offentlige sektor. I Danmark ligger omkostningerne til løn 25 procent over de tyske. For ti år siden lå de 10 procent under de tyske. Tyskerne har formået at bremse omkostningsudviklingen, mens den er accelereret i Danmark. Indsatsen ser ud til at bære frugt. I Tyskland udgør eksporten over 25 procent af bruttonationalproduktet, mens Danmarks eksport kun kan komme op på sølle 12,9 procent af bruttonationalproduktet. 3. Udfordringerne: Den tredje opgave handler ganske banalt om, at muligheden for indtjening er størst, hvor der er et reelt behov. Så inden vi fortaber os i alt det, vi er gode til, bør vi først og fremmest fokusere på, hvad der er behov for. Vi skal nemlig sætte vores kræfter ind der, hvor de kan give mest værdi på vækstfronten! Det betyder, at Danmark skal satse på de områder, hvor vi bedst kan være med til at løse de globale udfordringer på vand-, klima- og energi og fødevareområderne – i stedet for at sprede vores ressourcer for tyndt. Samtidig skal vi styrke vores fokus på BRIK-landene, der som en vækstmotor leverer en BNP vækst, der ligger 4-6 pct. højere end traditionelle økonomier. Den er gal med væksten. Men den gode nyhed er, at bøtten kan vendes, hvis vi prioriterer de tre opgaver: Vi skal have orden i eget hus, vi skal have forbedret konkurrenceevnen, og vi skal styrke eksporten ved at fokusere på verdens globale udfordringer. Det burde vel ikke være så svært?

Læs Berlingske Nyhedsmagasin 1. oktober.