2. Etablering for en slik

Alting koster mindre, når man etablerer virksomhed i krisetid.

Foto: Colourbox
Recessionen har presset priserne på snart sagt alt i bund. I hvert fald er der masser af muligheder for at komme billigt fra start, både når det gælder om at købe grunde, finde kontorlokaler, produktionsanlæg, maskiner og ydelser.

Benyt dig af, at det er købers marked lige nu. Der er for eksempel gode chancer for at få en favorabel aftale med et telefonselskab om deres produkter, og andre leverandører vil også være villige til at give klækkelige rabatter lige nu.
Jo flere virksomheder, der lukker, desto mere falder priserne.

Besøg en af de mange auktioner rundt om i landet, hvor man kan købe brugte maskiner og kontormøbler til lavpris.