18.100 danskere taber penge ved at gå på arbejde

Selv om 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere ikke får en økonomisk fordel ud af arbejde i forhold til overførselsindkomst, gør tre ud af fem det alligevel.

af de 18.100 danskere, der taber penge på at gå på arbejde, gør de 10.900 det alligevel Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

For 18.100 danskere kan det ikke betale sig at stå op om morgenen og tage på arbejde. For økonomisk set får de flere penge ud af at være på overførselsindkomst, end de får ved at have et job, viser tal fra Finansministeriet.

Det svarer til 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere.

Analysechef hos Tænketanken Cevea forklarer, at forskellen på job og forsørgelse ifølge Finansministeriet ofte skyldes øgede udgifter til transport.

»Problemet er derfor ikke for høje overførselsindkomster. I stedet for at miskreditere velfærdsstaten, angribe de ledige og blæse problemet i vejret, kunne man overveje at reducere udgifterne til bus- og togbilletter for denne gruppe af danskere - ligesom det er tilfældet for studerende og unge. Det kunne være en måde at understøtte både statskassen og den enkeltes muligheder,« siger analysechef Jens Jonatan Steen.

Pengetabet til trods er tre ud af de fem alligevel i arbejde, og derfor mener Jens Jonatan Steen, at debatten, om hvorvidt det kan betale sig at arbejde, ude af proportioner. Alligevel skal det tages alvorligt, at det fortsat for nogle danskere giver flere penge at være på forsørgelse.

»Det betyder ikke, at vi skal ignorere problemet, eller at de 18.100 ikke i sig selv er for mange. Men problemet ligger ikke i selve antallet, snarere i debattens proportioner,« siger han og understreger, at han finder det faktuelt forkert, når der bliver tegnet et billede af »en velfærdsstat, der overforbruger vores fælles midler til at finansiere dovne danskere på kontanthjælp«.

Han peger på, at af de 18.100 danskere, der taber penge på at gå på arbejde, gør de 10.900 det alligevel, og det »afliver myten om den dovne arbejdsløse«.

»Danskerne vil gerne arbejde, også selv om det økonomisk set ikke giver den store gevinst,« siger Jens Jonatan Steen og fortsætter:

»Det er vigtigt at slå fast, at det ikke alene er økonomiske incitamenter, der driver arbejdende mennesker. Den traditionelle rational choice-teori og forestillingen om ’det økonomiske menneske slår ganske enkelt ikke til,« lyder det.