13 Familien Kirk ­Johansen: Kirk-familie flyttede milliardformue hjem

Kirk Kapital, 7,9 mia. kr.

Gunhild Kirk Johansen, søster til Kjeld Kirk Kristiansen, fik tilbage i 2007 sin arveandel i Lego udbetalt. I dag forvalter og ejer hun sammen med sønnerne Anders, Casper og Morten selskabet Kirk Kapital. Investeringsselskabet har bl.a. ejerandele i legeredskabsfirmaet Kompan, lastbiltrailerselskabet PNO Holding, serviceselskabet Alliance+, parkeringsselskabet Easypark og Ferrosan Medical Devices.

Kirk Kapital havde i 2016 et overskud på knap 200 mio. kr. Selv om resultatet er det bedste i fire år, opnår familien fortsat kun en beskeden forrentning af egenkapitalen, som ved årets udgang var på 4,6 mia. kr. Pengetanken fik ny direktør i maj. Det er Kim Gulstad, der bl.a. har en baggrund i kapitalfonden Nordic Capital. Brødrene Casper, Morten og Anders Kirk Johansen har flyttet deres schweiziske pengetanke, Kirk Kapital AG og A. Kirk Switzerland, til Danmark. Ud over det fælles investeringsselskab ejer de tre sønner hver deres eget selskab. Samlet er formuen for familien Kirk Johansen steget med 100 mio. kr.

Se listen over Danmarks rigeste 2017