10 ting du ikke vidste om diamanter

Diamanthandlen er blevet hårdt ramt af den globale økonomiske krise, og selv verdens suverænt største diamantfirma, De Beers, mærker nedgangen. Men hvor meget ved du egentlig om den glimtende sten? Business.dk har listet ti ting, du skal vide om diamanter.

Foto: Reuters.
Læs mere
Fold sammen
Diamonds are forever I
”Diamanter varer evigt”. Det har de i hvert fald gjort siden 1947, hvor tekstforfatteren Frances Gerety i et inspireret øjeblik fandt på sloganet ”Diamonds are forever”. I 2000 blev kampagnen af magasinet Advertising Age udråbt til det bedste reklameslogan i det 20. århundrede.

Geretys arbejdsgiver, New York-reklamebureauet N.W. Ayer & Son, havde til opgave at finde på en reklamekampagne for diamantselskabet De Beers. Og det var ikke nemt. For grundlæggende er diamanter kun velegnet til at bore med og som elektriske ledere, men diamanter i smykkekvalitet har ingen praktisk anvendelse.Men ved at slå på diamanternes uforgængelighed, og kæde det sammen med kærlighed, fandt De Beers et hidtil ukendt massemarked for diamanter. Det var også effektiv markedsføring fra De Beers der betyder, at det i blandt andet USA og Storbritannien er blevet en social norm, at en mand skal købe en diamantring til sin forlovede, der koster to til tre månedslønninger.

Sandheden er imidlertid, at almindelige diamanter i modsætning til f.eks. guld generelt er en rigtig dårlig investering, blandt andet fordi der ikke er noget effektivt marked for handel med slebne diamanter.