10 år efter Napster

Mere end ti år efter at Napster revolutionerede musikindustrien, er pladeselskaberne ved at få styr på forretningsmodellen.

Bandet Radiohead har lagt et album gratis på nettet for til gengæld at tjene ind på opmærksomhedskontoen. Fold sammen
Læs mere
Foto: HERBERT P. OCZERET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal hverken være mega-nørd eller professionel pirat for at finde sin yndlingsmusik gratis på nettet. Alligevel vælger flere og flere at betale for deres musik. Lovlige download- og streaming-tjenester breder sig, og rygterne om pladebranchens snarlige død har vist sig at være overdrevne.

Ti år efter fildelingstjeneste Napster gjorde det muligt for millioner at dele deres musik over internettet, er pladeselskaberne, så småt ved at få styr på en forretningsmodel, der passer til den nye verden. Inden da har de oplevet en hård periode med kraftigt faldende cd-salg, nedskæringer og juridiske slagsmål.

Den nye forretningsmodel indebærer blandt andet gratis smagsprøver på et musik-site som MySpace.com og et virvar af alliancer og licensaftaler med andre aktører, der ønsker at levere musikken videre til forbrugerne. Enten mod betaling eller gratis.

Som for eksempel TDC, der i håb om at knytte kunderne tættere til sig i 2008 lancerede det banebrydende koncept TDC Play. Her får teleselskabets kunder gratis adgang til seks millioner musiknumre, mens TDC betaler regningen til rettighedshaverne. I øjeblikket forhandler TDC med rettighedshaverne om en forlængelse af aftalen, mens konkurrenterne arbejder med deres egne versioner af TDC Play.

Man behøver dog ikke at være kunde hos et teleselskab for at kunne lytte gratis til den nyeste musik. Lovlige streaming-tjenester som Last FM og Spodify vinder hastigt frem – og i modsætning til tidligere med de store musikselskaber som medspillere og i Spodifys tilfælde også som medejere.

Samtidig kæmper de multinationale pladeselskaber fortsat med næb, klør og masser af advokater mod de tjenester, der forsøger at gøre musikken gratis tilgængelig for brugerne uden at betale for det.

Senest måtte Pirate Bay lade livet under dommerens hammer, ligesom det før er sket for blandt andet Napster, der siden er genopstået som lovlig musikbutik på nettet.

Succes for iTunes

Og musikelskere verden over betaler tilsyneladende gerne for den samme musik, som de uden større besvær og risiko kan hente gratis på nettet. Så længe indpakning og service er den rigtige.

Apples iTunes er en kæmpe succes.

Der er cirka fem mio. numre på iTunes, men mere end en halv milliard på nettet. Heraf mange på MySpace, hvor intet band med respekt for sig selv undlader at give en gratis smagsprøve på sin musik.

Radiohead

Nogle går endnu længere som superstjernerne fra Radiohead, der valgte at lægge hele deres nye album gratis ud på nettet til gengæld for den øgede opmærksom, det affødte.

Frygten for at blive overflødig må da også være svær at holde nede som chef for et multinationalt pladeselskab. Men ti år efter Napster og mange år efter, at det blev let og billigt for musikerne selv at producere og distribuere musikken, er der kun ganske få eksempler på bands, der er gået fra ukendte til megasucceser uden pladeselskabernes markedsføringsmuskler. Hvor pladeselskaberne tidligere levede af at producere musikken, handler det i dag i højere grad om at udvælge og markedsføre den.

Og mens pladeselskaberne imødeser dagen, hvor det digitale salg opvejer faldet i cd-salget, kan man ikke lade være med at spekulere over, hvad det kunne være blevet til, hvis pladeindustrien for ti år siden havde omfavnet i stedet for at dræbe Napster.

Læs i Berlingske Nyhedsmagasin 14. maj om gratisbølgens effekt på fem brancher: software, luftfart, trykte mediere, musik og tele.