1.2 millioner kroner for parkeringsplads

På Manhatten i New York er kvadratmeterprisen på parkeringspladser ligeså høj som kvadratmeterprisen for en bolig. 225.000 dollars er prisen på bydelens hidtil dyreste p-plads.

Foto: Brian Bergmann
Flere steder i USA falder prisen på boliger, men dette gælder ikke på Manhattan, hvor boligpriser såvel som prisen på en dertilhørende parkeringsplads er steget til uanede højder. Faktisk koster et et-plans hus i det meste af USA det sammen som en parkeringsplads på Manhattan. Det skriver den norske hjemmeside e24.

Ikke desto mindre har otte beboere fra et lejlighedskompleks på West 17th Street ansøgt om at få lov til at købe fem parkeringspladser til 1.2 millioner kroner stykket.

Det er så stor mangel på p-pladser i den travle bydel, at der trods de enorme priser er lange ventelister. Knapheden skyldes blandt andet reglen om, at max 20 procent af lejlighederne i den nye komplekser må have tilknytte en p-plads. Det har betydet, at en p-plads på Manhattan gennemsnitlig koster omkring 60.000 kroner per kvadratmeter.