Den 27. oktober 1964 holdt en halvkendt, fhv. filmskuespiller, fhv. fagforeningsformand, fhv. livredder og fhv. industritalsmand på amerikansk TV en meget skarp, ideologisk tale som støtte for den republikanske præsidentkandidat Barry Goldwater. Sidstnævnte led ugen efter et af de mest forsmædelige nederlag i USAs politiske historie, men taleren slog til gengæld igennem landspolitisk. Han hed Ronald Wilson Reagan: Blot to år efter blev han guvernør i landets største stat og yderligere 15 år senere dets præsident.
Et halvt århundrede senere og tre år efter hans død er Reagan fortsat lidt af et mysterium for mange, og meningerne om ham er delte. Nogle, ikke mindst på venstrefløjen, opfattede ham (og gør det fortsat) som en galning eller som en omvandrende skal, tømt for indhold. Fhv. statsminister Anker Jørgensen kaldte Reagan for en »gal hund«, mens dennes efterfølger, Svend Auken, kaldte ham en tredjerangsskuespiller og »skydegal cowboy«. Andres vurdering er, at han var en stor og vigtig statsmand, måske endog den væsentligste statsmand ikke bare i USA med i den vestlige verden i den sidste fjerdedel af det 20. århundrede.
Dette, altså den skarpe ideologiske taler og mysteriet som person, er på mange punkter afsættet for dét, der paradoksalt nok er den første dansksprogede bogudgivelse om USAs 40. præsident nogensinde. Forfatteren er den mangeårige DR-journalist og USA-kender, Frank Esmann, og bogen kommer i kølvandet på en lang stribe amerikanske bøger, som over det seneste årti har taget Reagan op til revurdering.
Den skinnende by på bakkedraget
Bogen tager pædagogisk afsæt netop i 1964-talen, der ofte blot kendes som »Talen«, og Esmann trækker bl.a. på nye arbejder, der har argumenteret, at denne tale var central i skabelsen af Reagans politiske karriere men samtidigt var et naturligt udtryk for de politiske holdninger, manden havde dannet sig i de foregående år, og som han over de næste knap tre årtier i vidt omfang skulle videregive til amerikanerne. En vision om USA, som det han kaldte »den skinnende by på bakkedraget«, som resten af verden kunne lære af og søge tilflugt i, og som skulle være kendetegnet af størst mulig personlig og økonomisk frihed, en begrænset statsmagt og et stærkt forsvar mod ydre fjender.
Med »Talen« som udgangs- og omdrejningspunktet får læseren over knap 400 sider en indføring i Reagans ungdom, erhvervskarriere, privatliv, og ikke mindst i det offentlige liv som skuespiller og politiker – med præsidentskabet og nedrustningsforhandlingerne, der førte til verdenshistoriens største skrotning af våben, som det naturlige klimaks.
Esmann er en god fortæller, men helhedsindtrykket er en underligt uhomogen bog. På den ene side er bogen præget af Esmanns åbenlyse fascination af USA og et beundringsværdigt ønske om at give et mere nuanceret billede af Reagan end det sædvanlige. På den anden side er bogen ujævn derved, at den i stedet for systematisk at vælge et perspektiv og så forfølge det lader forskellige vurderinger stå løsrevne overfor hinanden uden tilsyneladende at fornemme, at de kommer til åbenlyst at modsige hinanden, eller uden at ville vælge mellem dem.
Bogen mangler reelt en dagsorden for, hvordan Reagan egentlig skal forstås. Var han et fumlende fjols, hvis holdninger var udtænkt af erhvervsfolk, og som ikke anede, hvem hans egne rådgivere var, eller hvad de lavede? Eller en virkelig visionær, der ændrede amerikansk politik radikalt og afsluttede Den Kolde Krig? Var Reagan en »klassisk amerikansk konservativ«, som Esmann nogle steder skriver, eller var han nærmest en revolutionær oprører mod de herskende interesser i hans eget parti og eget land?
Det kan ikke alt sammen være sandt på samme tid, men ifølge bogen passer det hele næsten. Der er i hvert fald passager nok til at understøtte både det ene og det andet, og forfatterens egen vurdering må man oftest gætte på.
Fremstillingen af Reagans meget liberale konservatisme og dens rødder er på mange punkter misforstået, og bogen er smækfyldt med småfejl, som burde have været fanget, både med personnavne og konsistens, men også med fejloversættelser. (»Government« er her næsten konsekvent oversat som »regering«, mens dét, der menes, er »stat« eller »offentlig sektor«). Mest illustrativt er nok, at den tale fra 1964, som selve bogens perspektiv er bygget op om, undervejs skifter karakter: Først i bogen er det en tale, Reagan holdt på Republikanernes konvent i sommeren 1964, men senere bliver den (korrekt) en TV-transmitteret støttetale for Goldwater tre måneder senere. Esmann hævder også, at selve talen basalt set var opkog på Reagans taler fra ti år – hvilket er i skærende kontrast til Goldwaters erindringer om, at talen oprindeligt blev skrevet til ham, men at han gav den videre til Reagan.
Kun lidt fokus på talerne
Givet bogens fokus på netop Reagans evner som kommunikator er det i øvrigt besynderligt, hvor lidt Esmann har skelet til netop Reagans taler og særlige retorik. Esmann har tilsyneladende helt overset bøgerne »Speaking My Mind« (2004) og »Reagan, In His Own Hand« (2002), der begge samler Reagans taler og særligt i den sidste viser, hvordan det i mange år var Reagan selv, der skrev sine egne taler og gav dem sin helt egen, særlige stil og ideologiske tone. Kilderne omfatter heller ikke Reagans mest kendte taleskriver fra præsidentperioden, Peggy Noonan, der ellers har skrevet dels en biografi om Reagan og dels egne erindringer om at være hans taleskriver.
For de læsere, der ikke ved andet om Reagan, end at han var en B-skuespiller, der blev præsident, vil bogen være oplysende. Men søger man noget mere, sidder man underligt uforløst tilbage. Der er ikke støtte for, at Reagan var en skydegal cowboy, nærmest tværtimod. Men der er heller ikke noget svar på, hvad han så egentlig rigtigt var.
Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
