Kan vi stole på internettet?

Nutidens samfund bliver mere og mere betegnet som et »videnssamfund«. Hermed menes, at viden er en ressource, noget man kan gøre eller opnå noget med. Denne viden bliver distribueret og formidlet ad mange veje, f.eks. TV, radio, museer, arkiver, aviser, tidsskrifter, bøger, film, biblioteker, forlag, organisationer, virksomheder og, selvfølgelig, igennem internettets søgemaskiner, weblogs, wikipedias m.m.

Internettet har i dag overtaget en dominerende position som vidensmedie, dvs. som sted for både lagring og adgang til viden, oplysning og kultur. Derfor skal vi kunne forholde os kritisk til både nettet som medie og til de steder, hvor viden bliver lagret på internettet. Vi skal forholde os til, hvorledes viden bliver struktureret, således at den kan (og undertiden ikke kan) genfindes. Alt hvad vi rører ved og søger efter på internettet er bestemt af en underliggende databasefunktion på de enkelte sider. Accepterer vi denne udlægning, betyder det, at informationssøgning er tidens kulturelle habitus. Hvor mange gange hører vi f.eks. ikke venner, familie og kollegaer sige: »Jeg gik lige på nettet og søgte efter« eller: »På nettet fandt jeg lige denne side«? Sådan sagde man ikke for bare ti år siden. Det vidner om noget, om internettet og dets sociale og kulturelle indvirkning.

Det er grunden til, at videns- og mediekritikken må genoptages. For søgning efter viden og oplysninger på nettet er ikke bare en neutral virksomhed, men forudsætter ligesom den traditionelle mediebrug en kritisk bevidsthed. Men hvad ved vi egentlig om de systemer og medier på internettet, der strukturerer, lagrer og giver adgang til viden, oplysning og kultur? Set i lyset af at vi som borgere lever i et demokrati, der baserer sig på fri og lige adgang til viden, ved vi faktisk temmelig lidt om disse systemer og medier og deres indflydelse på, hvilke former for viden vi kan søge efter og i realiteten har adgang til. Og fraværet af en sådan kritisk digital mediekompetence er i den grad en mangel ved en samfundsform, der påstår at basere sig på produktion, formidling og ikke mindst brug af viden i alle samfundets sfærer.

Vi mangler derfor at få udviklet en måde at tale og skrive om de nye vidensmediers roller og funktioner i kultur og samfund. Vi har ikke en videnskritik, som vi f.eks. har en kultur- eller samfundskritik, der sætter fokus på disse systemer og medier og hvad de gør og ikke gør for os som brugere og skabere af viden, oplysning og kultur.

Men er der, når det kommer til stykket, brug for en videnskritik? Ja, det er der, når en stor del af folks hverdagsaktiviteter kan karakteriseres som videns­aktiviteter, og når en stor del af borgernes hverdagsbaserede og professionelle vidensaktiviteter bliver praktiseret ved hjælp af internettet og dets søge­maskiner.

Men kan folk ikke selv finde ud af dette? Kan de ikke selv forholde sig kritisk til nettet og dets tilbud og muligheder? Jo, det kan de med garanti for en stor dels vedkommende. Pointen er imidlertid, ligesom med kultur- og samfundskritik, at det er vigtigt at kvalificere de kritiske kompetencer. Det er vigtigt at få videnskritikken ud i offentligheden. Det er vigtigt at sætte nettets skjulte politik og kultur og søgemaskinernes og databasernes kulturelle form i offentlighedens søgelys. Argumentet er enkelt: Søgemaskiner, wikipedias og tilsvarende vidensmedier spiller en større og vigtigere rolle i vores liv. Derfor er de for vigtige som sociale og kulturelle fænomener til at unddrage sig offentlig analyse og debat.

Tag Wikipedia som eksempel. Den er blevet et vigtigt, moderne vidensmedie, men med en anden kulturel form end traditionelle vidensmedier. Det skal vi hverken afvise eller falde på halen for. Som en del af en videnskritik må vi forholde os til Wikipedia som et socialt og kulturelt fænomen med betydning for mange mennesker: Hvorfor opstår endnu et encyklopædiprojekt? Var det ikke en sag for oplysningstiden og dens »store fortælling«? Er Wikipedia måske udtryk for en ny, stor fortælling, f.eks. om viden der ikke længere kommer oppefra, men nedefra, og som ikke eksisterer i stabile strukturer, men hele tiden forandrer sig selv? Og hvad er det så for en viden, der bliver formidlet og givet adgang til med Wikipedia? Indkredsning af svarene på disse spørgsmål skulle gerne tjene til en større kritisk bevidsthed hos dem, der bruger disse nye vidensmedier: Kan man stole på den viden, man får adgang til? Hvordan virker de? Hvad er deres struktur? Og hvilken ny kulturel form er de udtryk for? På denne led får vi en videnskritik, som matcher den traditionelle medie-, samfunds- og kulturkritik.

Men hvem skal så praktisere denne videnskritik? Det skal vi i princippet alle sammen. Som borgere i et samfund og demokrati, der lever af viden, bør vi forholde os kritisk til, hvordan viden bliver produceret og distribueret. Men naturligvis har de, der beskæftiger sig forskningsmæssigt med de nye digitale medier og videnssystemer, en særlig forpligtelse til at praktisere og udvikle en videnskritik.

Inden for faget biblioteks- og informationsvidenskab har man i mange år beskæftiget sig med biblioteker, leksika, bibliografier og bibliotekskataloger, databaser og lignende vidensmedier og deres funktioner i videnskommunikation. Videnskritikken er en oplagt chance for, at faget, studiet og dets udøvere (forskere, studerende såvel som praktikere) kan demonstrere deres samfundsrelevans, netop fordi internettets praksis på mange måder er identisk med centrale forskningsområder som f.eks. informationssøgning og kommunikation og strukturering af viden.

Bibliotekarer og informations- og biblioteksforskere ved en masse om dette. Derfor har de en pligt til at vise og argumentere for, hvordan disse vidensmedier virker og ikke virker. Derfor skal de tage videnskritikken til sig og skrive om disse vidensmedier i forskellige offentlige fora.

Videnskritikken skal bidrage til at afmystificere nye vidensmedier. De skal ikke behandles og forstås som blot neutrale tekniske værktøjer, som man uden videre kan tage i brug. Videnskritikken skal tage udgangspunkt i, hvad de nye vidensmedier gør ved folks liv. Ligesom bøger og trykte og elektroniske medier er blevet forstået som en del af kulturen og samfundet, skal også de digitale netværk, databaser og søgemaskiner forstås. De er hverken mere eller mindre »tekniske« end en avis- eller TV-redaktion er. Ved at gøre dette kan en videnskritik udgøre et vigtigt bidrag til en forståelse af disse vidensmediers potentialer og konsekvenser. Får man afdækket disse potentialer og konsekvenser, skaber man også en (potentielt set) bredere offentlig forståelse for disse vidensmedier og deres ideologiske forankringer. Dette udgør derfor enhver videnskritiks helt basale samfundsmæssige og kulturelle ansvar.

Det korte af det lange er, at vi har brug for en videnskritik i en tidsalder, hvor brugen af digitalt formidlet og organiseret viden spiller en stigende rolle i såvel hverdagslivet som i det professionelle liv. Det nye i vores tidsalder er, at vi nu har direkte adgang til omfangsmæssigt og geografisk næsten ubegrænsede mængder af viden, og at det med største selvfølgelighed forventes, at vi som borgere selv kan skaffe og forholde os til viden. Distribueringen og formidlingen af denne viden sker i høj grad gennem de internetbårne vidensmedier.

Vi må derfor se på disse vidensmedier som samfundsmæssige og kulturelle størrelser. De er for vigtige til at blive betragtet som blot leverandører af viden, oplysning og kultur. De er skabt af og for mennesker. Derfor er de kulturelt, historisk og ideologisk formet. Netop derfor har vi behov for en videnskritik: for at sætte viden under debat!