Tirsdag aften forlod Joe Biden sin hjemstat, Delaware, i tårer.
Donald Trump derimod tog optimistisk afsked med præsidentposten ved at minde sine vælgere om, at »den bevægelse, vi har startet, kun lige er begyndt«.
Inden længe har Donald Trump forladt Washington D.C., og derefter bliver Joe Biden officielt indsat som USAs nye præsident.
Lyt til særudsendelsen af »Kampagnesporet« her:
Det er et historisk øjeblik, som vil skille sig ud fra de mange andre præsidentindsættelser – dels fordi den vil bære præg af coronasmitte med virtuelle taler og et mennesketomt National Mall, og dels fordi stormløbet på Kongressen har skærpet sikkerhedsniveauet som aldrig før.
Inden det hele for alvor går i gang, vil Berlingske sikre, at du er klar til præsidentindsættelsen. Det sker med en særlig live-udsendelse af »Kampagnesporet«, Berlingskes podcast om amerikansk politik.
Her vil værterne, David Trads og Mads Fuglede, snakke dig igennem alt, der er værd at vide, inden indsættelsesceremonien går i gang.
Værterne er klar til at sende live fra klokken 11.00 og har allerede været i gang med at tælle ned til dagens begivenheder. Følg med ovenfor.
Liveudsendelsen kan streames fra Berlingskes Facebook-side. Du kan derudover følge med resten af dagen i vores liveblog, som vil følge begivenheder i USA.
Du kan lytte til tidligere udgaver af Berlingskes podcast »Kampagnesporet« her: