100 år med Bloody Mary.
I denne uge er det gået et århundrede siden, at der for første gang blev serveret en Bloody Mary cocktail. Det skete på Harry's New York Bar i Paris i 1921. Her var det efter sigende den legendariske forfatter Ernest Hemingway, der bad om en drink, som ikke lignede – eller mere vigtigt – lugtede som en regulær cocktail, så han kunne skjule det for sin kone, Mary.
I denne episode af »Kampagnesporet« starter David Trads og Mads Fuglede derfor med at gøre status over drinken og forfatteren i en snak, der siden udvikler sig til en diskussion om, hvordan amerikanerne gerne ville være som europæere – og hvordan det forhold siden er blevet omvendt.
Et digt om ild og is: En anden amerikaner, der ligeledes tog til Europa for at slå igennem i starten af det 20. år hundrede, var Robert Frost. Ligesom Hemingway besøgte han Paris, og i 1920 skriver han det berømte digt kaldet »Fire and Ice«. Et digt, som på rørende vis beskriver dommedag i skæret af ild og frost.
David introducerer digtet og bruger det som springbræt til at diskutere, hvordan magasinet The Atlantic de næste 12 måneder på tematisk vis vil skrive om det amerikanske demokrati, der ligger for døden.
Brødrene der kunne gå på vandet: Brødrene Cuomo var engang på toppen i USA – men ikke længere. Den seneste tid har budt på nedtur for ikke kun Andrew Cuomo, New Yorks tidligere guvernør, men ligeledes hans bror Chris Cuomo, som indtil for nylig var en kendt CNN vært. De to brødre har dog måttet erfare, at intet varer for evigt, da de hver især har måttet se deres karrierer styrte til jorden. David og Mads beretter, hvem de er, og hvor det gik galt.
Lyt til episoden her:
Find tidligere afsnit her: