I denne uges »Kampagnesporet«: Inflationsbølgens rasen, rygter kokaindrevne orgier samt »DeSantis vs. Disney«

Den unge republikaner Madison Cawthorn er vant til kontroverser. Selv når man er det, kan det alligevel gå for vidt. Det har Cawthorn måttet sande, efter han i en podcast hævede, at hans kolleger i Kongressen ofte inviterede ham til at tage del i kokaindrevne orgier. JIM BOURG

Inflationsbølgen rammer: David Trads og Mads Fuglede har mange gange diskuteret det tidligere i programmet, men inflationen hærger verden over – også i USA. Her kommer det blandt andet til udtryk i prisen på fødevarer, som grundet inflation angiveligt er steget med helt op til 30 procent. Noget, der også gør indhug i Joe Bidens approval-rating, som ellers var på vej op. I denne episode lægger de to værter ud med at se nærmere på den inflation og ledighed, der i skrivende stund præger USA.

Coke, orgier og seriøse samtaler: Den unge republikanske politiker Madison Cawthorn er vant til kontroverser. Men selv når man er det, kan det alligevel gå for vidt. Det har Cawthorn måttet sande, efter han i en podcast hævede, at hans kolleger i Kongressen ofte inviterede ham til at tage del i kokaindrevne orgier. Det er en udtalelse, der mildest talt ikke er faldet i god jord hos selvsamme kolleger. David og Mads tager snakken om den unge politiker, der til trods for at være inviteret til at deltage i Trumps stormøder nu har måttet stå skoleret foran Republikanernes ledelse.

DeSantis vs Disney: »Don't Say Gay« eller »Parental Rights in Education«. Uanset hvad du kalder den, så er der ingen tvivl om, at den lovgivning, Floridas guvernør, Ron DeSantis, har underskrevet, skaber røre. David og Mads runder denne episode af »Kampagnesporet« af med at diskutere, hvordan konsekvenserne af en kontroversiel lov har fået et af verdens største underholdningsselskaber i problemer.

Lyt til det seneste afsnit her:

Lyt til tidligere episoder her:

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify

Episodens titelsange

»To Die Among Strangers« – Rome

»Dying Brokenhearted« – Empyrium