Julen udsat for effektivisering

Egentlig havde jeg haft planer om et andet emne hentet fra denne uges mange aktuelle tilbud for slet ikke at tale om at kommentere på det enestående interview med kronprinsparret, som vi har valgt at give læserne i julegave i år. Men så var det, at jeg faldt over et indlæg i P1 Morgen om, hvordan man kunne udsætte julen for en »lean«-proces for nu ikke alene på arbejdet at undgå stress og spildtid, men nu også at undgå det sammen med familien i julen. Det er lean-konsulent Lisette Jalking, der har lanceret ideen om, at vi skal have en stressfri »lean« jul, og hendes råd fremgår også af Magasinet Ledernes decembernummer.

Jeg har respekt for, at hun som konsulent lever af at profilere tidens opreklamerede kodeord med »lean« som arbejdsmetode, der tilsat diverse japanske abracadabra-ord både skulle give mere arbejdsglæde og en mere effektiv forretning. Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder og organisationer kan have glæde af at finde frem til det, der skaber værdi i en virksomhed og sortere resten væk, af at skabe arbejdsprocesser uden spildtid og af at have kunden for øje hele tiden. Men helt ærligt. Skal julen nu også udsættes for en lean-proces. Handler den ikke netop om at tillade spildtid? Om ikke at udsætte julemaden for en workflow-analyse, når svigermor nu laver and og flæskesteg på sin måde. Om ikke at udsætte julepyntningen for en optimeringsanalyse men i stedet for at give den tid, så lille Sofie kan være med. Om ikke at overveje kundepræferencerne ved tilrettelægningen af julefrokosten men at udføre nogle ritualer og traditioner, som vi alle sammen holder af. Og gudhjælpemig, om lean-konsulenten ikke også mener, at vi sådan ligesom skal sætte os ned og evaluere bagefter, hvordan julen er gået, notere det hele ned og gemme det, så vi næste år kan tage det frem og rette op på de »fejl«, der er begået undervejs. Det vil sige, at vi næste år kan procesforbedre dér, hvor det tog tre timer at finde julepynten i en overfyldt kælder, hvor noget af det sikkert er blevet mast. At effektivisere dér, hvor gaveudpakningen tog to timer i stedet for en, hvis man havde optimeret antallet af sakse til overklipningen af bånd og sløjfer.

Der er jo noget underligt i, at alle taler om stress og jag i en julemåned og om alt det, der skal nås her og der, og alle de forpligtelser, der skal overstås. Vi skruer os selv og hinanden op til nogle juleforventninger, som er kommet noget ud af proportion, og hvor det menneskelige samvær, som er det vigtigste, bliver forvandlet til sådan en underlig floskel. Vi går rundt og gentager som et mantra, at nu skal vi også rigtig slappe af og hygge os og bare være sammen. Men vejen dertil er mildt sagt ikke afslappet eller hyggelig. Den er brolagt med diplomatiske øvelser i mange familier, som starter flere måneder før december for at få afklaret, hvem der holder julefesten, og hvem der skal med. Den er brolagt med bjerge af reklamer i brevkassen med årets julegaveideer fra A til Z og lange svære ønske­lister. Jeg har ikke helt nået at finde ud af i år, hvad der er årets gavehit efter fadølsanlægget, espressomaskinen og det boblende fodbadekar, som ikke var til at komme udenom i alle katalogerne sidste år. Egentlig holder jeg meget af julen, fordi den rummer noget spildtid. Fordi den rummer en masse, der ikke skal analyseres og evalueres men bare nydes og opleves. Fordi den rummer smukke traditioner, smukke sange og et smukt fællesskab i kirken, i familiens skød eller sammen med gode venner. Nej tak til jul med effektivisering og optimering!