Jelved på rådhuset vil næppe gøre en forskel

Ikke så snart havde Marianne Jelved overladt posten som leder af den radikale folketingsgruppe til Margrethe Vestager, før rygterne begyndte at svirre om, at hun var på vej ind i en ny karriere. Mest overraskende er det, at der tilsyneladende ikke er tale om et økonomisk eftertragtet job i EU-Parlamentet, som politiske ledere på aftægt sædvanligvis får som belønning, men om et kandidatur til kommunalvalget i København i 2009. Ikke at det ene udelukker det andet. Det er den nuværende overborgmester et levende bevis på, men hvis der er tale om andet end løse rygter, og hvis Marianne Jelved virkelig stiler efter en plads som leder af den radikale gruppe i Borgerrepræsentationen, må man undre sig.

For selv om hun utvivlsomt i kraft af sin pondus vil kunne trække et betydeligt antal personlige stemmer, er det udelukket, at hendes tilstedeværelse på Københavns Rådhus vil betyde en afgørende svækkelse af den massive socialdemokratiske dominans i bystyret. Og vil hun virkelig kunne forlige sig med at optræde som halehæng til overborgmesteren på samme måde, som borgmester Klaus Bondam gennem de seneste år har udført rollen?

Naturligvis skal Venstres nye leder i Borgerrepræsentationen have en chance for at markere sig, men det bør stå klart for de borgerlige partier, at de ved valget bliver nødt til at stille med en sværvægter, hvis de skal gøre sig håb om at erobre den politiske magt i hovedstaden.

I den sammenhæng vil en eventuel opstilling af Marianne Jelved næppe have nogen betydning.