»Jeg nød det«

Natten til lørdag gik flere hundrede unge amok i København. Her er en af dem.

21-årige Valdemar ser urolighederne som en måde at kæmpe for retfærdighed på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han hedder Valdemar. Er 21 år og er vokset op i Silkeborg hos en far, der er læge og en mor, der gik hjemme.

Lørdag nat var han med til at smadre København.

»Jeg nød det,« siger han.

»Jeg nød at se på det ... det var forløsende at se destruktionen af alle de fine store butikker, som tjener frygteligt mange penge. De er jo et billede på kapitalismen,« siger Valdemar til B.T.

Han siger, at urolighederne var en måde at kæmpe for retfærdighed på - og så var det også en protest mod »aflytning af autonome, der sidestilles med terrorister« og et »opgør mod den ensretning, der foregår i samfundet, hvor alle skal normaliseres.«

Og, selvfølgelig, siger han »et opgør med hele det show, der kører med forbrugsfesten.«

Valdemar Markussen smadrede ikke selv noget. Siger han. Han malede »kun« grafitti. Og det var helt ok.

Det er »en kunstnerisk udtryksform,« siger han til B.T.

»Jeg synes, graffiti er en rigtig fin måde at tage gaderummet tilbage på, det er jo konstruktiv »smadder«. Med det mener jeg, at tingene blev jo lavet om – de blev ’undone’. Og så forstår jeg i øvrigt ikke, hvorfor det kun er de folk, der har penge, der skal kunne udsmykke det offentlige rum med for eksempel reklamer.«

»Omgør byen,« hed lørdagens fest - »Undoing the City« Og det gjorde de så, Valdemar og hans kammerater. Men vi, pressen og folk iøvrigt, fokuserer for meget på ødelæggelserne, mener han, I stedet skulle vi kigge på alt det gode, der skete.

»Festivalen handlede om et opgør med normaliseringen - det borgerne har set, er kun destruktionen. Jeg vil hellere fokusere på den lyst, der er til at ændre vores by og skabe rum. Jeg så hellere at folk opbyggede i stedet for at destruere. Det var jo ikke en planlagt aktion, hvor man sagde: Hey, tag din spraydåser med, kom og gå amok, og lad os smadre ting! For mig handler det om måden, man bryder ting ned på. Jeg mener godt man kan bryde ting smukt ned.«