Nydansk iværksætterguld tabes på gulvet

Nydanske iværksættere har vanskeligt ved at finde hoved og hale i det danske system, konkluderer ny forskning. Derfor går Danmark glip af potentialet i mange af de nye virksomheder, der ellers er født med et internationalt udsyn.

Nydanske iværksættere har trods høj uddannelse og gode sprogkundskaber svært ved at gennemskue, hvordan man begår sig i det danske system. Det betyder, at Danmark ikke får udnyttet mange af de kompetencer, nydanske iværksættere besidder.

Sådan lyder konklusionen fra et nyt forskningsprojekt om nydanske iværksætteres udfordringer i forhold til etablering af virksomhed i Danmark.

‑ Hvis man som nydansk iværksætter ikke er en del af et dansk netværk, har selv de ressourcestærke iværksættere meget svært ved at gennemskue mulighederne i det danske system. Og hvis vejlederne samtidig ved for lidt om vigtigheden af at have et godt netværk i hjemlandet, og hvordan man udnytter det, så stiller det en potentiel nydansk iværksætter i en ret dårlig situation, siger Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, der sammen med Jacob Høj Jørgensen fra Delendorff Advisory og René Chester Goduscheit fra Syddansk Universitet står bag de nye forskningsresultater.








Det viser sig, at en stor del af de nydanske iværksættere har et uudnyttet potentiale af kontakter i hjemlandet, som vejlederne ikke i tilstrækkelig grad er fokuseret på.

‑ Mange nydanske iværksættere kan med stor fordel insource kompetencer eller outsource opgaver til deres hjemland, fordi de har et forspring der i forhold til andre globale virksomheder, siger Jacob Høj Jørgensen, Senior Consultant, ph.d., Delendorff Advisory i en pressemeddelelse.

Vejledere skal styrkes

Der er behov for kompetenceudvikling hos vejlederne i den offentlige iværksætterfremme, så de kender og er i stand til at videreformidle de muligheder, nydanske iværksættere har i kraft af internationale baggrund og netværk, mener forskergruppen.

Men det er også vigtigt med sparring blandt vejlederne på tværs af lokale enheder eller på landsplan, så de forskellige erfaringer udnyttes bredt.









Carsten Bergenholtz foreslår, at de etniske iværksættere skal være med til at udvikle det danske vejledningsapparat og forbedre samarbejdet mellem eksempelvis jobcentrene og vejlederne omkring formidlingen af iværksætteri til nydanskerne.

På nuværende tidspunkt er der, som et resultat af de tre forskeres anbefalinger, allerede etableret et samarbejde mellem sprogskolerne i Århus og København og de erhvervsfremmende institutioner.