Iværksætter-samfundet er en realitet - nu

Visionen var klar, da regeringen tiltrådte for fem år siden: Danmarks iværk­sætterkultur skulle styrkes. Det er en realitet nu. Vi er et af de lande, hvor der starter flest nye virksomheder -én ud af 10 virksomheder er nye. Det hele spirer, og mange kender i dag én, som har startet virksomhed, én der arbejder i en ny virksomhed, eller én der overvejer at starte. Aldrig har så mange ønsket at starte virksomhed. Og såvel unge som ældre realiserer drømmen. Vi tør skille os ud, tage en chance og skabe nyt. Og vi synes i høj grad, det er i orden at få belønning for at tage chancen og risikoen.

Det har for regeringen været afgørende at gøre op med den socialdemokratiske erhvervspolitik, som ikke anerkendte erhvervslivets centrale rolle i samfundet. Det var jo sådan, at virksomhederne år efter år blev plaget af nye skattebyrder til skade for deres konkurrenceevne.

Derfor lovede regeringen fra starten en vækstpolitik med erhvervslivet i centrum og en skattepolitik, som skulle skabe sikkerhed for den enkelte borger og virksomhed. Vi har holdt, hvad vi lovede.

Ikke mindst for iværksætterkulturen var det vigtigt, at skattestoppet blev realiseret fra dag ét. Vi har desuden direkte sænket skatten på arbejde. For en almindelig familie betyder det 20.000 kr. mere om året til rådighed. Samtidig har vi sat selskabsskatten ned fra 30 til 28 pct.

Vores ambitioner rækker videre. I regeringsgrundlaget har vi sagt, at vi vil sætte skatten på arbejdsindkomst yderligere ned, når der er det økonomiske råderum til det. Det står vi fast på.

Iværksættere står for mig centralt i en vækstorienteret erhvervspolitik. Nye virksomheder er en vigtig økonomisk drivkraft, som har stor betydning i en global verden.

Men for mig handler det ikke kun om kroner og øre på bundlinjen. Iværksætteri handler også om mennesker, som får mulighed for at leve drømmen ud. Mennesker som får en spændende og udfordrende hverdag, og som får chancen for at drive deres evner til det yderste. Når jeg landet rundt møder iværksættere, er de kendetegnet ved to ting: begejstring og gåpåmod.

Det er baggrunden for, at regeringen, siden den tiltrådte, har taget næsten 60 initiativer, som skal styrke vilkårene for iværksættere. Med den seneste aftale om udmøntning af globaliseringspuljen er der i alt blevet afsat næsten 1 mia. kr. til nye og mindre virksomheder siden 2001.

Vi har opnået markante resultater. Lad mig her fremhæve tre områder:

For fem år siden var der ingen steder at gå hen for at tage en uddannelse i iværksætteri. I dag har vi et iværksætterakademi, som er stiftet i samarbejde med mere end 40 uddannelsesinstitutioner. Sammen med private ildsjæle har vi etableret en Selvstændighedsfond, som gennem undervisningsmateriale, konkurrencer og foredrag lærer børn og unge om bl.a. iværksætteri. Og innovation er sat på skoleskemaet i gymnasiet.

Indsatsen virker. Én ud af tre studerende siger, at de overvejer at starte egen virksomhed, og vi ved, at mange efterfølgende gør drømmen til virkelighed. Det er flere end for bare fåår siden.

For fem år siden lå markedet for risikovillig kapital til helt nye virksomheder på en dumpeplads. I dag har vi et af de bedste markeder.

For de helt nye virksomheder har vi etableret en Iværk­sætterfond, der i dag har en grundkapital på mere end en halv mia. kr. til investeringer i gode idéer. Endnu en iværksætterfond i Vestdanmark er på vej.

Vi arbejder på at gennemføre en delvis privatisering af Vækstfonden, som betyder, at der vil være endnu mere kapital til rådighed til nye virksomheder. De såkaldte kom-i-gang-lån til nye virksomheder, hvor pengene går hånd i hånd med rådgivning til iværk­sætterne, er også en vigtig del.

For fem år siden startede vi kampen mod de administrative byrder - også for at påvirke udviklingen af iværksættersamfundet. Vi satte os et ambitiøst mål om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Det er en stor udfordring, men vi er godt på vej.

I mit eget ministerium er byrderne sænket med 11 pct. Regeringen har reduceret revisionspligten for 75.000 mindre virksomheder. Kredittiden for betaling af moms er lempet, så ca. 7.000 små virksomheder skal afregne moms færre gange. Og mere end 800 virksomheder skal ikke længere indberette udlandshandel til Danmarks Statistik. Det har lettet omkostningerne og frigjort ressourcer til virksomhedens kerneopgaver.

De mange initiativer har skubbet til den hidtidige herskende lønmodtagerkultur over mod en stærkere iværksætterkultur.

Nu er den største udfordring at få skabt vækst i de nye virksomheder. For mange iværksættere stiller sig tilfreds, når de efter nogle år får skabt en virksomhed med en 5-10 ansatte.

Vi følger udviklingen tæt, og det understreger problemet. Kun én ud af 20 nye virksomheder udvikler sig til en vækstvirksomhed i Danmark. I de førende iværksætterlande er det tre gange så mange. Det er baggrunden for, at regeringen har sat sig som mål, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.

Det er derfor tilfredsstillende, at regeringen her i efteråret har fået bred politisk opbakning til at styrke vilkårene for nye og mindre virksomheder med vækstambitioner som led i globaliseringsaftalen. Aftalen sætter ind på tre områder, som jeg mener er afgørende for at skabe flere vækstvirksomheder.

For det første skal kreativitet, innovation og iværksætteri ud i alle kroge af uddannelsessystemet. Alle unge skal have mulighed for i løbet af deres uddannelse at tage kurser i iværksætteri og idéudvikling. Det er viden, som man kan bruge, uanset om man starter virksomhed eller ej. Samtidig skal vi have klædt underviserne bedre på. Det kræver, at vi får skabt bedre efteruddannelse og udviklet nye materialer.

For det andet skal vi sætte ind over for de problemer, som mange iværksættere oplever på kapitalområdet. Vi kan se, at de private investorers lyst til at investere i nye virksomheder er stigende i disse år. Alligevel møder jeg mange iværksættere, som kører fast, når de skal skaffe kapital til udvikling og vækst. Staten kan spille en rolle her, men udfordringen er først og fremmest at få de private investorer endnu mere på banen. Det er en stor udfordring.

For det tredje skal rådgivningen af iværksættere styrkes. Vi har i DR2-programmet »Direktørens Dilemma« set gode eksempler. Her får nogle virksomheder hjælp og sparring fra toprådgivere. Men det er jo ikke alle mindre virksomheder, som kan få besøg af DR2. Regeringen har derfor etableret fem regionale væksthuse. Her kan virksomhederne få adgang til en lang række tilbud - lige fra muligheden for at indgå i netværk til rådgivning fra private konsulenter. Husene skal sikre en sammenhængende indsats på området og skabe én indgang til rådgivning og vejledning for nye og mindre virksomheder med vækstambitioner.

Videre udvikling af iværksætterkulturen er fortsat på dagsordenen i regeringen. Regeringsperioden har været kendetegnet ved historisk stabilitet, og det kommer også iværksætterne og hele erhvervslivet til gode - og dermed samfundet bredt. Regeringens kurs holder i fuld forståelse af, at værdierne i høj grad skabes i det private erhvervsliv som garant for velfærdssamfundet.