Ukraine er lykkedes med at holde russerne nogenlunde stangen gennem vinteren. Men en ny russisk offensiv er på vej, og hvis den går godt, kan Vladimir Putin finde på at gå endnu længere.
Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som har mødtes med reportere fra amerikanske CBS News i det østlige Ukraine, hvor interviewet foregik blandt murbrokker fra sønderbombede bygninger.
Zelenskyj gentager i interviewet, at det, han mest har brug for, er mere artilleri og de amerikanske Patriot-missilforsvarssystemer – og at det kan bruges til at hindre Putins større planer.
Zelenskyj mener nemlig, at Putin er forhippet på at genskabe Sovjetunionens og det russiske kejserriges imperialistiske storhed ved at forsøge at få det enorme lands grænser tilbage til, hvor de var.
»For ham er vi en satellit for Den Russiske Føderation. I øjeblikket er det os, så Kasakhstan, så de baltiske stater (Estland, Letland og Litauen, red.), så Polen, så Tyskland. Mindst halvdelen af Tyskland,« siger Zelenskyj.
Han siger, at krigen allerede er tæt på resten af Europa, og nævner de missiler, der er fløjet ind i Polens luftrum.
Seniorforsker: Ukraine lytter med, når Vesten debatterer
Udtalelserne falder, fordi ukrainerne er opmærksom på den debat, der foregår i Vesten. Det siger Flemming Splidsboel, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier.
»De forstår, at debatten lige nu kører, også herhjemme, om, at Rusland kan finde på at angribe et NATO-land inden for tre til fem år. Den debat griber de og opmaler et skrækscenario, siger Flemming Splidsboel.
Det er Ukraines forsøg på at vinde støtte og våben. For lige nu har Rusland ikke ressourcer til at kaste sig over et NATO-land, idet det har 600.000 folk i Ukraine, fordelt over 20 procent af landet.
»For mig at se er det en helt vild udtalelse, at Rusland skulle finde på at ville tage halvdelen af Tyskland. I forhold til andre NATO-stater mener jeg også, at det er usandsynligt, men at vi skal forberede os på det,« siger Flemming Splidsboel.
Til gengæld kan Rusland finde på at svække NATO internt ad to veje.
»Det kunne være med noget andet end kampvogne, der ruller over grænsen. Noget i mindre målestok, der skaber splid i NATO. Alternativt kunne Rusland vælge noget mere provokerende og direkte, som at sætte russiske tropper ind i det østlige Estland, eksempelvis i Narva, i forbindelse med valghandlinger,« siger Flemming Splidsboel.
Narva er et sted med mange russisktalende indbyggere, og Rusland har i forbindelse med valg sagt, at russiske statsborgere og andre russisksindede ikke følte sig trygge ved at stemme. Det kunne være et påskud for Rusland til at gå ind i det østlige Estland.
Og selvom man skulle tro, at en sådan invasion ville udløse Artikel 5 i NATO, så er det ikke sikkert.
»Artikel 5 er lavet af elastik, og det er en politisk beslutning, hvornår man beslutter, at den er aktiveret, altså hvor meget der skal til,« siger Flemming Splidsboel.
Putin og Rusland skal isoleres
Zelenskyj siger også i interviewet, at Vladimir Putin skal gøres svagere, ved at Rusland isoleres økonomisk ved hjælp af sanktioner – særligt sanktioner, der er mere effektive end de nuværende, som ifølge den ukrainske præsident kan omgås.
»Vi skal skabe en situation, hvor Putin har travlt med sin egen stat, sit eget land. Så han skal tage sig af de ting,« siger Zelenskyj.
Og den analyse er Flemming Splidsboel delvist enig i. Han siger, at der er to ting, han holder øje med.
For det første den sociale og økonomiske situation i Rusland.
»Hvis man genlæser Putins tale til den føderale forsamling 29. februar, så taler han meget om netop økonomiske og sociale forhold. At der er for mange fattige, og at det er svært for især børnefamilier,« siger Splidsboel.
Med andre ord skal Putin sørge for, at folk i Rusland har det, de har brug for, hvis ikke han skal miste sin hjemlige opbakning. Og her vil mere effektive og strenge sanktioner være en måde at gøre det sværere for Rusland på.
For det andet holder Flemming Splidsboel øje med tabstallene.
»Rusland skal påføres så store tab, at det batter noget i forhold til den russiske opinion. Og der taler vi allerede nu om omfattende tab,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:
»Historisk var det både tabstallene i Afghanistan og de økonomiske og sociale problemer, der svækkede Sovjetunionen. Tabstallene i Afghanistan var så omfattende, at der var tale om et nationalt traume – men de var slet ikke så høje, som de er nu.«
I krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan 1979-1989 anslår man, at der døde omtrent 15.000 sovjetiske soldater.
Ifølge BBC News russisksprogede filial er det estimerede antal døde russiske og prorussiske soldater indtil begyndelsen af marts i år 115.000 – men det rigtige antal er svært at anslå.