Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtaler onsdag aften i et interview med den britiske journalist Piers Morgan, at han føler sig forrådt af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Udmeldingen fra Zelenskyj kommer ganske få dage efter, at Donald Trump meddelte, at USA og Rusland havde indgået en aftale om leveringen af russisk diesel til USA.

Derudover har Trump også antydet, at Ukraine bør få en ny præsident:

Studieværten Piers Morgen adspurgte direkte Zelenskyj om han følte sig forrådt af Trump på grund af den seneste tids begivenheder:

»Faktisk ja,« lød svaret fra Zelenskyj:

»Men det er mere komplekst end bare mine følelser.«

»Det er en skam, at vi mister en stærk partner,« lyder det fra Zelenskyj, der kalder dieselaftalen for »ærgerlig«:

»Det er smertefuldt, når præsident Trump vælger den ene side og ikke vores side.«

Udmeldingen fik journalist Piers Morgan til at spørge den ukrainske præsident om han føler, at Ukraine er ved at miste USA. Til det svarede Zelenskyj:

»Ja, men ikke på grund af os. Vi kan ikke være svage.«

Forholdet mellem Kyiv og Washington er blevet noget forværret, efter Donald Trump indvilligede i at ophæve sanktionerne mod Rusland til fordel for billigere diesel til det amerikanske folk.

I samme ombæring har Trump forsøgt at presse Ukraine til at stoppe sine angreb mod russiske olieraffinaderier. 

»Folk vil dø«

Den ukrainske præsident satte under samme interview også ord på sagen om det ukrainske forsvars adgang til Starlink. 

De ukrainske styrkers adgang til Starlink, som de benytter under krigen mod Rusland, blev pludselig slukket tirsdag.

Det mener Zelenskyj var en »stor fejl«:

»Det er en stor fejltagelse. Folk kommer til at dø, hvis angrebene fortsætter og Starlink ikke virker.«

Han hævder under interviewet at Elon Musk - som ejer Starlink - har slukket for det livsvigtige satelitbasserede internet, og siger:

»Jeg er sikker på, at de vidste, hvad de gjorde, absolut. Fordi klokken var et om natten, og der blev Starlink blokeret af SpaceX og USA,« lød det.

Den ukrainske præsident er onsdag på officielt besøg i London, England, hvor han mødtes med kong Charles samt den nyligt tiltrådte premierminister Andy Burnham.

De to statsledere holdte ifølge de britiske medier timelange samtaler tidligere på dagen.