Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den tidligere præsident Donald Trump kan vende tilbage til YouTube.
Det står klart, efter at videotjenesten fredag har meddelt, at Trumps kanal bliver genåbnet – godt to år efter at den blev lukket.
»Vi har nøje evalueret den fortsatte risiko for vold ude i virkeligheden og balanceret det med muligheden for, at vælgere kan høre fra de store nationale kandidater i opløbet til valget,« skriver YouTube i et tweet.
Der henvises her til præsidentvalget i november 2024. Her går Trump efter at vende tilbage til posten, som han havde fra 2017 til 2021.
Donald Trumps kampagneteam er ikke umiddelbart vendt tilbage til nyhedsbureauet Reuters med en kommentar på genåbningen.
Trump fik lukket sin YouTube-kanal umiddelbart efter det voldsomme stormløb med Kongressen i USA den 6. januar 2021.
Også Trumps profiler på Facebook, Instagram og Twitter blev lukket. De har alle siden genåbnet den tidligere præsidents profiler.
Meta genåbnede den tidligere præsidents profiler i begyndelsen af året, mens hans Twitter-profil blev genåbnet i november sidste år.
Den tidligere præsident har endnu ikke benyttet muligheden for at lave et opslag på nogle af de sociale medier. I stedet har han været aktiv på sit eget sociale medie, Truth Social, skriver Reuters.
Donald Trump lancerede Truth Social i 2022 og har i dag omkring fem millioner følgere på mediet.
Til sammenligning har Donald Trump over 87 millioner følgere på Twitter.
Ifølge magasinet Rolling Stone har Trump en særaftale med Truth Social, som betyder, at han mindst seks timer i forvejen skal lægge nyheder op på Truth Social, før han fortæller om dem op på andre sociale medier.
Den aftale står ifølge magasinet til at udløbe i juni.
/ritzau/Reuters