Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De indbyggere, der endnu ikke er blevet evakueret væk fra den kraftige tropiske orkan Yasi’s bane, må forberede sig på vindstyrker langt kraftigere end dem, der ramte New Orleans for seks år siden.
Live: Følg Yasi minut for minut
For selvom orkanen Katrina kostede 1.836 mennesker livet, er dens kræfter alligevel ikke ligeså mægtige, som dem, der ventes at ramme den australske by Cairns.
- Yasi ligger én kategori højere end Katrina, der gik i land med 205 km/t. Lige nu ser det ud til, at Yasi går i land med op til 250 km/t, fortæller Bjarne Siewertsen, der er informationschef hos DMI og hele dagen har fulgt orkanens vej mod Australiens nordøstkyst.
Se også: Den seneste beregning for Yasis bane og styrke
Ikke samme ødelæggelser
Heldigvis for indbyggerne i Cairns er byen ikke på samme måde som New Orleans afhængig af diger til at holde vandmasserne væk. Derfor forventer de australske myndigheder ikke de samme ødelæggelser som i New Orleans - men orkanen er klassificeret som ”livsfarlig”.
Kraftige orkaner som Yasi er ikke ualmindelige og ses hvert år. Men oftest folder de deres mægtige kræfter ud ude på det åbne hav, hvor de kun er til fare for skibe og små øer. Den australske orkan derimod går i land med fuld styrke og i en by på størrelse med Odense.