Wilders erkender at have tabt slag om premierministerpost
Geert Wilders har ikke den nødvendige opbakning til at blive premierminister i Holland.
Geert Wilders har ikke den nødvendige opbakning til at blive premierminister i Holland.
Den hollandske politiker Geert Wilders skriver onsdag på det sociale medie X, at han ikke har den nødvendige støtte til at blive premierminister.
Wilders' indvandrerkritiske parti, Frihedspartiet, blev ellers det største parti ved valget i november.
»Jeg kan kun blive premierminister, hvis ALLE partier i koalitionen støtter det,« skriver han.
»Det var ikke tilfældet, siger han og fastslår, at han ønsker en højreorienteret regering.«
Det er ikke unormalt, at der går et stykke tid, før der dannes en ny regering i Holland efter et valg. Dette valg - som fandt sted 22. november - har ikke været nogen undtagelse.
Siden valget har Mark Rutte fra det liberale parti VVD, som har været premierminister siden 2010, været fungerende premierminister.
/ritzau/