Wilders: Man vil tvinge mig til at tie

Geert Wilders har ikke tid til »politiske retssager«. Anklager om racisme ser ikke ud til at kunne stoppe den islamkritiske hollænder, der er godt på vej mod nye triumfer ved næste års valg i Holland.

Geert Wilders. Fold sammen
Læs mere
Foto: REMKO DE WAAL

En længe ventet retssag mod den blonde islamkritiker Geert Wilders, der står anklaget for racistiske udtalelser om marokkanere i Holland, begyndte mandag, men uden deltagelse af sagens egentlige hovedperson.

Geert Wilders har nemlig ikke tænkt sig at spilde tid på noget så simpelt som racisme-anklager.

»Der er tale om en politisk retssag, og jeg nægter at samarbejde,« siger den kontroversielle politiker til hollandske medier.

Wilders’ boykot af domstolen kommer som den foreløbige kulmination på en lang proces. Under en tale i marts 2014 spurgte Wilders sine tilhængere, om de »ønskede færre eller flere marokkanere i jeres byer og i Holland«. Da tilhørerne svarede ved at råbe »Færre! Færre!«, replicerede Wilders med ordene »Det må vi få organiseret.«

Udtalelserne fik flere end 6.400 hollændere til at anmelde Wilders for racisme. Dømmes han skyldig, kan han se frem til en klækkelig bøde samt fængsel i op til et år.

Mens hans modstandere ser udtalelserne som endnu et bevis på Wilders’ forsøg på at bedrive hetz mod migranter og udlændinge, ser hovedpersonen processen som et politisk forsøg på at lukke munden på indvandringsskeptiske kræfter.

»Det er min ret og pligt som politiker at tale om problemerne i vores land,« sagde Wilders ifølge Guardian fredag. »Hvis det er strafbart at tale om dem, er Holland ikke længere et frit land, men et diktatur,« sagde Wilders.

Meget tyder med andre ord på, at retssagen vil resultere i maksimal opmærksomhed til den hollandske politiker, der traditionelt set ikke prøver at undgå konfrontationer med domstolene. Siden han stiftede det islamfjendske Frihedspartiet i 2004, er Geert Wilders på grund af sine vidtgående krav om hjemsendelse af kriminelle indvandrere samt forbud mod moskeer gentagne gange blevet stedt for en dommer.

Netop de tilbagevendende retssager har været med til at styrke den folkelige opbakning til Wilders, der allerede i 2009 blev tiltalt for at sammenligne Koranen med Hitlers »Mein Kampf« og for at opfordre til udvisning og frakendelse af hollandsk statsborgerskab som straf til kriminelle hollændere af marokkansk oprindelse.

»Det var det sidste, jeg forventede. At jeg ikke længere kan ytre mig frit, men skal for retten, gør det til en meget sort dag, ikke blot for mig men for ytringsfriheden som sådan,« udtalte Wilders dengang.

I 2011 slog en domstol fast, at Wilders ord ganske vist var »grove og nedværdigende«, men ikke desto mindre omfattet af ytringsfriheden.

På al-Qaedas dødsliste

Mens Wilders på grund af de mange retssager har høstet sympati fra udlændingeskeptiske hollændere, har hans særdeles bidske islamkritik naturligvis haft visse konkrete omkostninger.

I 2010 havnede han på grund af den islamkritiske dokumentarfilm »Fitna«, som han stod bag, på al-Qaedas dødsliste i selskab med den senere myrdede Charlie Hebdo-udgiver Sté-phane Charbonnier og danske Flemming Rose.

Wilders’ kamp mod islam tog dog sin egentlige begyndelse allerede i 2004, da han efter en årrække som taleskriver forlod det liberale parti VVD i protest mod ledelsens planer om at gå ind for tyrkisk EU-medlemskab.

Under Wilders’ enerådige ledelse har Frihedspartiet forvandlet sig til en seriøs magtfaktor, der ved det forestående valg i marts 2017 kan sætte et afgørende præg på hollandsk politik. I juli led Wilders ganske vist et sjældent nederlag, da det hollandske parlament med et overvældende flertal afviste hans forslag om en folkeafstemning om fortsat hollandsk EU-medlemskab.

Ikke desto mindre peger aktuelle meningsmålinger på, at Frihedspartiet ved forårets valg kan fordoble antallet af mandater i det hollandske parlament og dermed også overhale premierminister Mark Ruttes VVD som landets største parti. Netop på grund af sin voksende indflydelse ser Wilders den seneste retssag som et udtryk for de siddende politikeres ønsker om at lægge låg på kontroversielle udlændingepolitiske udsagn, som ifølge Wilders deles af 43 pct. af hollænderne.

Man ønsker, at »retten skal tvinge mig til at tie,« sagde Wilders til den hollandske avis Algemeen Dagblad.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.