Wilders – en karikatur af en islamkritiker

Den hollandske islamkritiker Geert Wilders er erklæret arvtager efter Pim Fortuyn og Theo van Gogh, der blev myrdet i 2002 og 2004. Wilders tilhørte i mange år den liberale inderkreds i Holland, før han sprang ud som kritiker af eliten.

Den islamkritiske hollandske politiker Geert Wilders har opnået overraskende stor støtte i den hollandske befolkning i tomrummet efter Pim Fortuyn og Theo van Gogh. Wilders sammenligner Koranen med Hitlers »Mein Kampf«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jerry Lampen

Selvom den hollandske islamkritiker Geert Wilders ligner en original med sit store affarvede hår, er han dybest set kun en kopi.

Geert Wilders har selv erklæret, at han føler sig som den politiske arvtager efter den excentriske hollandske politiker Pim Fortuyn, der vendte op og ned på hollandsk politik i 2002. Og når Geert Wilders i dag siger, at den muslimske tro truer det hollandske samfunds grundværdier, ytringsfrihed og tolerance, er det som at høre ekkoet efter Fortuyn.

Men mens Geert Wilders er uddannet jurist og har en lang karriere bag sig inden for det højreliberale parti VVD, var Fortuyn en politisk fribytter. Han var bøsse, uddannet sociolog og ekstremt mediebevidst. Og han islamkritiker af en type, som man ikke før havde set i Holland.

Fortuyn placerede sig på rekordtid helt centralt i mediebilledet. Og hans kritik af reaktionære kræfter blandt indvandrede muslimer i Holland fik både sympatisører og modstandere op af stolene.

Så voldsomt var Fortuyns indtog i hollandsk politik, at han 6. maj 2002 blev myrdet af en venstreradikal fanatiker, Volkert van der Graaf, som selv mente, at han gjorde Holland og dets muslimske mindretal en tjeneste ved at myrde Fortuyn.

Ni dage efter drabet fik offerets parti, Pim Fortuyn-listen, 26 ud af 150 pladser i parlamentet, og siden har stort set alle hollandske politikere haft travlt med at lure, hvordan man kan tiltrække disse mange vælgere.

Wilders i tomrummet
Geert Wilders ser ud til at have fundet formlen. Han forlod i september 2004 VVD, hvor han blandt andet i en årrække havde arbejdet for senere EU-Kommissær Frits Bolkestein. Wilders var utilfreds med, at partiet officielt fortsat gik ind for Tyrkiets medlemskab af EU, og han blev løsgænger for partiet, som han havde repræsenteret i parlamentet siden 1998.

I vinteren 2004-2005 førte Geert Wilders kampagne mod EUs forfatningstraktat, som hollænderen stemte om 2. juni 2005. Hele 62 pct. af hollænderne stemte nej – et resultat der sendte chokbølger gennem hele EU, der altid havde regnet Holland som et af de mest EU-positive lande.

Nej’et var en stor sejr for Geert Wilders, der stadig optrådte som politisk løsgænger under sit eget navn. I februar 2006 dannede han Frihedspartiet, som ved valget i november samme år fik ni ud af de 150 pladser i parlamentet. Flere af medlemmerne i Wilders gruppe har en fortid hos Pim Fortuyn, og partiet lever udelukkende af sin indvandrerfjendske og islamkritiske diskurs. Ikke desto mindre står partiet på grund af Wilders endnu ikke offentliggjorte film om koranen til stor fremgang.

Dødstrusler
Geert Wilders har i de seneste fire år levet under konstant politibeskyttelse efter dødstrusler fra medlemmer af en gruppe unge radikale islamister, som i november 2004 stod bag drabet på islamkritikeren Theo van Gogh. Van Goghs banemænd truede samtidig en anden kendt hollandsk islamkritiker, Ayaan Hirsi Ali, på livet.

Wilders har i flere interviews sagt, at der skal ske et totalt stop for indvandring fra muslimske lande til Holland.

Wilders sammenligner koranen med Adolf Hitlers »Mein Kampf«, og han kalder den muslimske tro for en totalitær ideologi. Alligevel afviser han, at han skulle bidrage til at skabe spændinger i det hollandske samfund, sådan som både regeringen og sikkerhedstjenesten har beskyldt ham for: »Jeg skaber ikke had. Jeg hader ikke folk. Jeg hader ikke muslimer. Jeg hader deres bog og ideologi,« har Wilders sagt i et interview, hvor han understregede, at han »er bange for at blive sat i forbindelse med de forkerte højredrejede fascistgrupper«.

Det er mere det hollandske frisind og den skandinaviske insisteren på ytringsfrihed, der driver ham, siger han.