WikiLeaks »nøglespiller« anholdt i Ecuador

Mens du sov: En mystisk svensker er anholdt i Sydamerika, briterne skruer ned for Brexit-frygten, og FN har en klar udmelding til det sudanesiske militærstyre.

VENEZUELA-POLITICS/ECUADOR
Torsdag blev grundlæggeren af Wikileaks, australske Julian Assange, anholdt på Ecuadors ambassade i London. Natten til fredag blev endnu en »nøgleperson« anholdt i Ecuadors internationale lufthavn, Quito. Dette er et arkivfoto fra lufthavnen og stammer ikke fra anholdelsen. (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Tapia/Reuters/Ritzau Scanpix

Anholdt i ecuadoriansk lufthavn

Myndighederne i Ecuador har anholdt en svensk softwareudvikler med tætte bånd til WikiLeaks-stifter Julian Assange i lufthavnen i Quito.

Den svenske mand har bopæl i den ecuadorianske hovedstad og var i færd med at boarde et fly til Japan, da han blev anholdt torsdag eftermiddag.

Det oplyser en højtstående ecuadoriansk embedsmand.

Samtidig fortæller Ecuadors indenrigsminister, María Paula Romo, at svenskeren mistænkes for at være en af WikiLeaks' nøglespillere.

Manden menes ifølge ministeren at have konspireret mod regeringen i Ecuador.

Den højtstående, unavngivne embedsmand oplyser, at torsdagens anholdelse er et resultat af en efterforskning af en sag om afpresning af præsident Lenin Moreno. Ecuadorianske myndigheder har således optrevlet et netværk, som i de seneste dage har truet med gøre gengæld mod præsidenten.

Det oplyses ikke videre, hvad der angiveligt skulle gøres gengæld for, eller hvad afpresningen omfattede.

Australieren Julian Assange blev tidligere torsdag anholdt af britisk politi på Ecuadors ambassade i London.

Her har han opholdt sig i syv år for at slippe for at blive udleveret til Sverige og USA.

Det var Ecuadors ambassadør, der torsdag lukkede britisk politi ind. Det skete, efter at Ecuadors regering havde ophævet australierens politiske asyl.

Assange blev i november 2010 efterlyst af svensk politi. Han var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på to svenske kvinder tidligere på sommeren.

USA har torsdag bedt om at få Julian Assange udleveret. Her er han anklaget for indbrud i en regeringscomputer og videreformidling af hemmelige oplysninger om USA's krige i Irak og Afghanistan.

Ifølge USA's justitsministerium står Assange til maksimalt fem års fængsel.

Den tidligere amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton mener, at Julian Assange må stå til ansvar for det, han har gjort. WikiLeaks-stifteren var med til at svække Clintons kampagne i USA forud for præsidentvalget i november 2016, som hun tabte til Donald Trump.

»I sidste ende må han stå til ansvar for det, han har gjort,« siger hun under et arrangement i New York torsdag aften.

I 2016 offentliggjorde WikiLeaks information, som var politisk skadelig for Hillary Clinton. Dele af informationen antages at stamme fra russere, som havde hacket sig ind på e-mailkonti, der tilhørte medlemmer af Det Demokratiske Parti.

/ ritzau / AP

Forberedelser på standby

Storbritannien stopper landets forberedelser på at forlade EU uden en aftale. Det skriver det britiske medie Sky News.

Det fremgår af en mail til embedsværket fra et af de britiske ministerier, der har været involveret i de såkaldte »no deal«-forberedelser.

I mailen takker ministeriet embedsværket for indsatsen og tilføjer, at »på linje med resten af regeringen standser vi vores driftsplanlæggelser i tilfælde af en no deal-Brexit med øjeblikkelig virkning«.

På et møde torsdag har den britiske regering besluttet at »nedtrappe no deal-planlægningen på en varsom, hensynsfuld og ordentlig måde«, lyder det i mailen.

Nedtrapningen sker på tværs af landets ministerier.

I løbet af de seneste to år har Storbritannien brugt fire milliarder pund på at forberede sig på muligheden for, at briterne skulle forlade EU uden en aftale. Det svarer til omkring 43 milliarder kroner.

Meldingen om nedtrapningen kommer, efter at det britiske Underhus tidligere på ugen stemte for en lov, der gør det ulovligt for Storbritannien at forlade EU uden en aftale.

Siden da er Storbritannien og EU blevet enige om at udsætte Brexit til den 31. oktober.

Oprindeligt var fristen den 29. marts, hvilket senere blev udskudt til 12. april - og nu er fristen skudt endnu et halvt år.

En anonym talsmand for regeringen siger til Sky News:

»Som en ansvarlig regering har vi de seneste to år arbejdet på at minimere eventuelle forstyrrelser i tilfælde af et Brexit uden en aftale.«

»Men i lyset af denne uges udvikling vil ministerierne tage de fornuftige beslutninger om, hvilken tidsplan og hvilket tempo arbejdet skal fortsætte i, afhængig af hvilken dato vi forlader EU.«

Tusindvis af embedsfolk er de seneste år blevet omrokeret for at arbejde på forberedelserne til et no deal-brexit.

Embedsfolkene er blevet instrueret i at forlade deres arbejde i god orden i tilfælde af, at forberedelserne senere skal genoptages.

Ifølge Sky News' kilder vil de vende tilbage til deres tidligere arbejdsopgaver efter påskeferien.

/ ritzau /

FN til Sudan: Det er tid til demokratisering

FN opfordrer militæret i Sudan til at igangsætte en demokratisk magtoverdragelse. Det sker, efter at landets autokratiske præsident, Omar al-Bashir, torsdag blev afsat af militæret, som nu tager magten i det afrikanske land.

FN's generalsekretær, António Guterres, opfordrer til en overgang, der imødekommer befolkningens »demokratiske tilstræbelser«.

Derudover opfordrer han til »ro og maksimal beherskelse fra alle parter«, siger en talsmand for Guterres.

Sudans forsvarsminister meddelte torsdag, at militæret suspenderer forfatningen og danner et militærråd, der skal lede landet i en overgangsperiode på to år. Derefter skal der udskrives valg.

Der har i månedsvis været protester i Sudan mod præsident Omar al-Bashir.

Men ifølge arrangørerne af demonstrationerne har regimet nu gennemført et militærkup. Og det bevarer mange af de personer ved magten, som demonstranterne ønskede at afsætte, lyder kritikken.

Derfor fortsætter protesterne foran militærets hovedkvarter i Sudans hovedstad, Khartoum, og flere andre steder i landet.

Med torsdagens udvikling »har vi intet opnået«, siger en af de mange demonstranter foran det militære hovedsæde.

»Vi vil ikke stoppe vores revolution. Vi opfordrer regimet til at træde tilbage, ikke bare Bashir,« siger demonstranten ved navn Abdel.

Ifølge landets opposition bør der ikke dannes et militærråd, som det nu er planen. I stedet bør der dannes et råd bestående af både militærfolk og civile.

Det er en opfordring, der bakkes op af USA.

Robert Palladino, der er talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, opfordrer militæret til at »udøve beherskelse og skabe plads til civil deltagelse i regeringen«.

»Den sudanske befolkning bør afgøre, hvem der skal lede dem og deres fremtid. Sudans befolkning har tydeligt krævet en civilledet magtoverdragelse,« siger han.

/ ritzau / AFP