Whistleblower forsøger at begå selvmord i fængsel

Foto: ELIJAH NOUVELAGE. Whistlebloweren Manning har forsøgt selvmord i fængslet. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Washington. Whistlebloweren Chelsea Manning har angiveligt forsøgt at begå selvmord i fængslet.

Det skriver CNN, der citerer en unavngiven embedsmand.

Oberst Patrick Seiber bekræfter over for CNN, at den tidligere efterretningsanalytiker blev indlagt på hospitalet. Myndighederne "fortsætter med at overvåge fangens tilstand".

Talsmanden vil dog ikke ind på årsagen til indlæggelsen.

Den 28-årige whistleblower blev kendt i offentligheden som en mand under navnet Bradley Manning. Han valgte i 2013, dagen efter han blev dømt, at skifte køn.

Manning stod bag det største læk af hemmelige amerikanske militærdokumenter.