Wendi, Rupert og de slibrige afsløringer

En artikel i Vanity Fair hævder, at Rupert Murdochs kone havde en affære med Tony Blair, og artiklen er en 32 sider lang, slibrig skandalerejse. Her er et bud på hvem, der står bag.

Rupert Murdoch og Wendi Deng nåede at få to børn sammen i deres tid som ægtefolk. Det ene er Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair gudfar til i sin egenskab af Murdochs – nu forhenværende – ven. Nu sætter en 32 sider lang historie i Vanity Fair detaljer og data på de allerede godt underbyggede rygter om et indviklet og skandaleombrust trekantsdrama. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Journalisten er fløjet fra New York til Beijing, Hong Kong til Hollywood, og han er landet med den slags historie, som går under navnet »holy shit!«. Den er godt lavet og umulig at rive sig løs fra, lige som en sommerfilm med superhelte og tæsk – og stort set lige så meningsfuld.

For hvad er den dybere mening med afsløringerne fra ægteskabet mellem Rupert Murdoch og Wendi Deng? Nej, der er ingen grund til at have ondt af Murdoch, som ejer verdens værste medier, der aflytter sagesløse mennesker og river underbukserne af de kendte – men skadefryd er i sig selv en sløj erstatning for en dybere mening.

Der er imidlertid en interessant historie i historien, og det er dens kilder. Hvem er det, som har gjort fodarbejdet til afsløringerne – og tager os med på en kigger i Murdochs soveværelse og giver os et billede af en affældig hanrej og hans unge og ambitiøse kone, der ville spise giraffen Marius, hvis det gavnede hende.

Her er et bud på hvem, der udfordrer mediebaronen, og hvad det siger om imperiet Murdoch.

»Tonys krop«

Men lad os tage afsløringerne først. Journalist Mark Seal begynder sin 32 sider lange artikel med en pinagtig kærlighedsnote, som er skrevet på et ditto pinagtigt engelsk, direkte oversat:

»Pis, pis, pis. Hvilken hvorfor jeg savner Tony så meget. Han er så charmerende, og hans tøj er så godt. Han har sådan god krop og han har sådan gode ben bagdel. Og han er slank høj og god hud. Klare blå øjne, som jeg elsker, Elsker hans øjne. Jeg elsker også hans magt på talerstolen og så videre og så videre og så videre.«

Notens forfatter er angiveligt Wendi Deng, og hun skriver om tidligere premierminister Tony Blair, som hun ifølge artiklen havde et lidenskabeligt forhold til.

I givet fald er det både et ægteskabeligt og politisk syndefald.

I 2012 havde Wendi Deng været gift med Rupert Murdoch i 13 år, hun var på det tidspunkt 43 år, og han var 81 år, hun så yngre ud end sin alder, han så ældre ud, og de var en slags Barbie med Kens bedstefar; sammen havde de to døtre, men det var efterhånden også det eneste, som de havde sammen – han var ved at blive gammel og ville helst holde møder i New York eller tage sig en morfar, mens hun susede gennem Hollywood og Silicon Valley med et kendisslæb fra film og tech, og hun overtalte ham til at købe en 400 hektar stor ranch i det eksklusive Carmel-område i Californien, midtvejs mellem film og tech.

I oktober 2012 meddelte hun Rupert, at hun havde inviteret en gruppe andre succeskvinder til en weekend i Carmel, men det var en løgn, og i stedet kom Tony Blair flyvende ind med privatfly og sikkerhedsslæb, og kilder bekræfter over for Vanity Fair at have set ham der og sammen med Wendi Deng. Stævnemøderne fortsatte over et år, og kilder hævder at have set Blair i soveværelset med Wendi, og også at have set dem kælent made hinanden.

Mens forholdet stod på, forsøgte Blair samtidig at få Murdoch til at støtte sin private fond. De to havde et venskab, som gik tilbage til 1990erne, hvor den stærkt konservative Murdoch sadlede sine store britiske aviser om – News of the World, Sun og The Times – og støttede Tony Blair i alt, hvad han gjorde, og sammen regerede de London og invaderede fremmede lande og beskyttede hinanden, og Blair var også gudfar til den ene af Rupert og Wendis døtre. Nu sagde han så angiveligt tak for sidst med en affære med Wendi Deng.

Men det er blot en af afsløringerne i artiklen; en anden er, at Deng angiveligt også havde et forhold til Eric Schmidt, som er formand for Google og erkendt libertiner – og tillige en af Murdochs venner. Da hun fandt ud af, at hun blot var en af Schmidts mange damebekendtsskaber, skrev hun endnu en note:

»Jeg nåede mit mål, Eric så mig se helt fantastisk ud og ung, cool, chic, så fuld af stil, så sjov, og han kan ikke få mig. Jeg er ikke engang ked af det ... Plus han er virkelig grim. Uappetitlig og fed. Ikke med stil og smart tøj. Jeg er såååå glad for, at jeg ikke er sammen med ham.«

Vold mod Rupert

Under hele deres samliv havde Murdoch et problem, som alle hans milliarder og al hans magt ikke kunne løse, og det var hans alder. En markant aldersforskel mellem partnere forynger somme tider den ældre, men her virkede det den anden vej – Wendi forsømte aldrig en chance for at minde Murdoch om, at han var en gammelpot og ikke havde en mindstebrøks forstand på internet, film og moderne teknologi. Hun begyndte at deltage i chefmøder, og under en seance på Murdoch-hovedkvarteret i London råbte hun:

»Fuck dig, Rupert. Du er så stupid. Hvad vil du gøre, når jeg ikke er her mere?«

Parrets tidligere stuepige har tidligere fortalt om hjemlig hygge hos familien Murdoch:

»Hun forbandede Rupert hele tiden, mens han hørte på det. En hel masse ord, der begynder med »f«. Hun råbte, skreg og græd hele tiden,« fortalte stuepigen og tilføjede, at børnene og tjenestefolkene også fik det glatte lag, og at det kulminerede med vold.

Se klippet, hvor Wendi Deng går koporligt til værks mod en mand, som angriber Rubert Murdoch under en høring i aflytningssagen mod en række af hans medier.

Vanity Fair skriver om en episode i 2011, i Murdochs tre-etagers lejlighed på Fifth Avenue i New York:

»Deng blev vred på Murdoch og skubbede ham, han faldt bagover og ind i et flygel i stuen, og han faldt sammen på gulvet og kunne ikke komme op ... Han skulle have lægehjælp den nat, fortæller en tidligere ansat i News Corp. Han kom slemt til skade, men han undskyldte sig med, at han var faldet over noget på kontoret, og at han ikke følte sig helt på toppen. Først senere fortalte han om, hvad der virkelig var sket.«

Murdoch var 80 år på det tidspunkt, og hun var godt det halve.

Parrets venner var bange for at fortælle Rupert Murdoch om rygterne, og hvad de så og hørte, for han var trods alt Rupert Murdoch, men i slutningen af 2013 fortalte hans børn ham, hvad de havde hørt om Wendis udenomsægteskabelige forhold, og som et lyn fra en klar himmel – et sidste febrilsk forsøg på at virke offensiv – krævede han skilsmisse.

Detektivhistorie

Wendi og Rupert Murdoch siger i en fælleserklæring til artiklen, at de ikke har noget at sige, men at de netop har valgt at fokusere på børnene og fremtiden – ikke på fortid og sladder.

Spørgsmålet er bare: Hvem er det så, der har noget at sige?

Britiske og amerikanske medier har været meget optaget af, hvad der står i artiklen, alle de artige uartigheder, men meget lidt optaget af, hvor de kommer fra. Hele vejen gennem artiklen camouflerer Vanity Fair sine kilder som »en person med nært kendskab til ...« eller »en god bekendt af ...«, men det er tydeligt, at der ikke er tale om oplysninger, der kan ringes eller rejses hjem på kort tid. Det er derimod et stykke sværtearbejde, som har stået på i årevis, og som kræver en enestående indsigt i Murdoch-imperiet. Så hvem kan det være? Og hvorfor?

I sidste måned – før Vanity Fair-artiklen – bragte websitet Gawker en pudsig historie, som nu får ny relevans. Gawker beskrev, hvordan sitet i 2008 fik en email fra en falsk adresse og med et vedhæftet Word-dokument, hvori der stod, at hele Los Angeles talte om, hvordan Wendi Deng var »en ondskabsfuld plattenslager«, en »liderlige hore« og »en nymfoman«, som havde fundet vej til »Murdochs soveværelse og bestyrelseslokaler gennem bedrag, utroskab, polygami og en stadig strøm af skandaler«. Brevet hævdede også, at hun havde et forhold til en af Murdochs underchefer, Chris DeWolfe, som stod for MySpace, som Murdoch netop havde købt.

Gawker nævnte den anonyme email i 2008 i en artikel med overskriften: »Hvem er ude på at sværte Wendi Deng til?« I sidste måned kiggede en journalist så igen på det vedhæftede Word-dokument og fandt ud af, at programmet var registeret til en kvinde ved navn »Maria Stasek«, og de fulgte sporet, som førte til hendes arbejdsgiver Bo Dietl, der er en kendt privatdetektiv og en hyppig gæst på Fox News, hvor han taler om politi og sikkerhed og den slags, der lugter af krudtslam.

Dietl erkendte over for Gawker, at han var blevet hyret til »at sprede møg om Wendi Deng«, men han ville ikke sige hvem, der havde hyret ham til at gøre det, men han tilføjede utvungent:

»Det var ikke Roger Ailes.«

Roger Ailes er den frygtede chef for Fox News og hovedpersonen i en rost biografi, som netop er udkommet – »The Loudest Voice in the Room«. Bogen er skrevet af journalist Gabriel Sherman, der har brugt de seneste tre år på at researche detaljerne, og som han skriver i magasinet New York:

Ailes hadede Wendi Deng fra dag ét, fordi hun introducerede Murdoch til venstreorienterede venner i Hollywood og Silicon Valley, og de var alle fjender af Fox News. Ailes begyndte derfor en kampagne for at smudse hende til, og det førte til et brud mellem ham og Murdoch. Murdoch beordrede Ailes til at stoppe smædekampagnen.

Men hyrede han alligevel Bo Dietl til at opbygge en sværtefil? Sherman skriver, at Dietl er en af Ailes’ personlige venner, som er ekspert i at finde snavs på fjenderne af Fox News, bl.a. var han omvendt skraldemand, da værten Bill O’Reilly blev anklaget for grov sexchikane.

Det beviser ikke i sig selv, at det var Ailes, som hyrede Bo Dietl til at samle snavs, og at der dermed var tale om en slotsintrige mod Wendi Deng. Men Ailes havde motivet, han havde kilderne, og han har frem for alt nydt godt af skilsmissen. Ifølge Sherman har Roger Ailes og Murdoch nu genklinket deres venskab, og artiklen i Vanity Fair er en slags krølle på sagaen – et æselspark til Wendi Deng, et »hvad-sagde-jeg« fra to mænd, som lever i en hobbesiansk virkelighed af alle mod alle og »knus dem, før de knuser dig«.

Wendi Deng havde ikke en chance.