Watergate-hovedmanden G Gordon Liddy er død, 90 år

Indbrud i Demokraternes hovedkvarter, der førte til Watergate-skandale, var kun en af Giddys ekstreme idéer.

G Gordon Liddy, som var en af hovedmændene bag indbruddet i Watergate, og som blev radiovært efter afsoningen af sin fængselsstraf, er død, 90 år. Det rapporterer amerikanske medier med henvisning til oplysninger fra hans søn, Thomas Liddy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benjamin Rusnak/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

G Gordon Liddy, som var en af hovedmændene bag indbruddet i Watergate, og som blev radiovært efter afsoningen af sin fængselsstraf, er død, 90 år.

Det rapporterer amerikanske medier med henvisning til oplysninger fra hans søn, Thomas Liddy.

Liddy, som også var tidligere FBI-agent, har aldrig givet udtryk for anger af sin rolle i Watergate-indbruddet i Demokraternes partihovedkvarter under præsidentvalgkampen i 1972. Skandalen førte til præsident Richard Nixons afgang.

Det var planen, at Republikanerne skulle aflytte Demokraterne under den fortsatte valgkamp. De brød ind for at placere aflytningsudstyr ejendomskomplekset Watergate, men blev afsløret.

George Gordon Battle Liddy blev født i New Jersey i 1930. Han er blevet beskrevet som en skrøbelig dreng, som var inspireret af at lytte til Adolf Hitlers radiotaler i 1930'erne, hvilket var almindeligt i den tysk-amerikanske bydel, som han voksede op i.

Efter sin militærtjeneste og en universitetsuddannelse som jurist kom Liddy ind i FBI og senere til Det Hvide Hus for at bidrage til Richard Nixons kamp for at blive genvalgt.

Sammen med kollegaen Howard Hunt kom Giddy op med flere ekstreme idéer – blandt at dræbe visse Nixon-kritikere og bortføre markante aktivister, der ledede demonstrationer mod Vietnamkrigen.

Forslagene blev forkastet – men det gjaldt ikke ideen om at aflytte kontorerne, hvor Demokraternes Nationale Komité holdt møder.

Men det fejlslagne indbrud og forsøgene på at dække over det førte til USAs største politiske skandale.

Liddy, Hunt og fem andre blev anholdt og anklaget for sammensværgelse og ulovlig aflytning. Liddy var den eneste, som nægtede at samarbejde med anklagemyndigheden.

Han fik en dom på 20 års fængsel, men han kom kun til at afsone knap fem år, da han blev benådet i 1977 af den demokratiske præsident Jimmy Carter.

Efter sin løsladelse oprettede han et sikkerhedsfirma, skrev flere bøger, som blev bestsellere, og han blev en populær og provokerende vært for radiotalkshows.

/ritzau/AFP