Vrede over nyt israelsk hegn

Israel vil bygge et hegn på grænsen til Egypten for at holde flygtninge og terrorister ude. Overreaktion, der rammer hårdt plagede flygtninge, lyder kritikken.

Ouja grænseovergangen mellem Egypten og Israel. Nu planlægger Israel at bygge 266 kilometer hegn flere steder på grænsen mellem Israel og Egypten. Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Israels planer om at bygge endnu et sikkerhedshegn er en overreaktion, der rammer både afrikanske flygtninge og israelere. Sådan lyder kommentarerne fra bl.a. flygtningeorganisationer, efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag annoncerede opførelsen af en barriere på grænsen til Egypten, der skal holde »terrorister og infiltratorer« ude.

Joanna Mantello, programchef i det israelske Afrikansk Flygtninge Udviklingscenter, ARDC, betegner det nye hegn som »en meget dårlig idé«.

»Disse mennesker flygter fra forfølgelse, folkedrab og ting, vi ikke kan forestille os. Så det er en frygtelig fejltagelse at bygge et hegn,« siger hun.

Tusindvis af flygtninge er strømmet ind i Israel de seneste år, og ifølge Benjamin Netanyahu er der behov for strammere kontrol med trafikken over grænsen.

»Dette er en strategisk beslutning, der skal sikre staten Israels jødiske og demokratiske karaktér. Israel vil forblive åben for krigs-flygtninge, men vi kan ikke tillade, at tusinder af illegale arbejdere infiltrerer ind i Israel via den sydlige grænse og oversvømmer vores land,« siger Netanyahu.

Men ifølge Joanna Mantello er flygtningstrømmen stadig meget beskeden.

»Det er et meget nyt problem, og tallene er fortsat meget små. Der er 18.000 asylsøgere ud af en samlet befolkning på 6,5 mio. israelere. Folk synes, at der kommer for mange, men asylsøgerne ønsker ikke at blive. De ønsker, at urolighederne i deres land stopper, og så vende hjem,« siger hun.

Eksperter påpeger dog, at det er svært at få folk ud, når de først er kommet ind i landet. Ifølge Israel er der 300.000 personer uden opholdstilladelse i landet.
Mark Regev, talsmand for premierministeren, påpeger, at Israel stadig er åben for flygtninge og at den nye mur i høj grad også handler om at stoppe kriminalitet.

»Spørgsmålet om flygtninge er et separat emne. Det her handler om et land, der ønsker at kontrollere sin grænse. Der er sikkerhedsmæssige og kriminalitetsmæssige årsager. Vi kan ikke lade vores grænse være åben for infiltration,« siger han.

I første omgang opføres hegnet ved Eilat i det sydlige Israel og ved Gaza-striben, hvor flest flygtninge krydser ulovligt ind i Israel. Ifølge Mark Regev bliver der ikke tale om en cementmur, som den der bygges omkring Jerusalem, men om et trådhegn.

Alon Liel, professor på Tel Aviv Universitet og tidligere generaldirektør i det israelske udenrigsministerium, forstår godt bekymringen for indvandringen, men mener hegnet bliver ubehageligt for mange israelere.

»50-60 pct. af vores grænser er allerede lukkede. Vi er omringet af hegn ved grænsen til Libanon, Jordan, det meste af Vestbredden og Gaza. Det er en meget ubehagelig følelse, men for den israelske offentlighed virker alternativet (...) endnu værre,« siger han til nyhedsstationen al-Jazeera.

Mark Regev mener ikke, bekymringen over at være hegnet inde skal tillægges stor vægt.

»Jeg ville gerne have, at vores grænser var åbne og frie. Men hvad foreslår de folk, der kommer med den slags indvendinger? Hvad vil de gøre ved smuglingen af stoffer? Vi er nødt til at have kontrol over grænsen,« siger han.