Vred muslimsk major var tikkende bombe

Den opførsel, som psykiateren udfoldede, inden han gik amok, burde have vækket militæret: Han følte sig religiøst mobbet, gjorde alt for at komme ud af hæren, hyldede selvmordsbombere, afskyede krigene i Afghanistan og Irak og frygtede selv at blive sendt af sted.

Soldater søgte trøst i hinandens arme efter massakren i Fort Hood. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Verden var unægtelig en anden, da den dengang 19-årige Nidal Malik Hasan valgte at melde sig frivilligt til den amerikanske hær. Det var i 1989 - selve det år, hvor den kolde krig sluttede - og hvor de vestlige demokratiske værdier så ud til at vinde en endegyldig sejr, som alle ville bakke op om.
For den unge Nidal var hæren en enestående mulighed. Hans muslimske forældre, der begge var indvandret til USA som store teenagere fra Vestbredden, drev et par discountrestauranter og værtshuse nær Roanoke, 400 kilometer sydvest for Washington DC, men de havde svært ved at betale for hans uddannelse. Far og mor brød sig ikke om, at han ville i hæren - men ifølge familiemedlemmer meddelte sønnen sine forældre, at det kun var naturligt, at han som født i Amerika også ville tjene sit land. Hæren gav Nidal den uddannelse, de havde stillet ham i udsigt - først grunduddannelsen på et college, så en medicinsk overbygning på et universitet, senest en række specialuddannelser i psykiatri. Hver gang han fik en ny efteruddannelse, blev hans kontrakt med hæren forlænget, men ifølge de familiemedlemmer, der kendte ham, passede det ham fint. Han nød at være i hæren - det var hans liv og hans familie, fortalte han sine brødre, fætre og onkler, som han holdt kontakt med, da forældrene døde. 

11. september
Først i efteråret 2001 begyndte begejstringen for hæren at vende - fordi han i kølvandet på 11. september begyndte at føle sig mobbet af sine militære kolleger på grund af sin muslimske tro. Det sammenhold, som han hidtil havde følt i hæren, forsvandt - og han følte sig i stedet skubbet ud i kulden og mistænkeliggjort. Han opsøgte en advokat for at forsøge at slippe ud af sin kontrakt, men han fik at vide, at det kunne han lige så godt glemme. Om så han ville være villig til at betale alle de udgifter tilbage, som hæren havde haft på at uddanne ham, så ville de aldrig slippe ham.
Nidal Malik Hasan måtte derfor blive i uniform. Hans oprindelige irritation over at blive marginaliseret udviklede sig til dybfølt vrede i takt med, at USA invaderede først Afghanistan og siden Irak - og i hans daglige arbejde som militærpsykiater blev han direkte konfronteret med den grufulde virkelighed, idet soldater, der vendte hjem fra tjeneste med alvorlig psykiske problemer, kom forbi hans kontor i hundredvis. Nader Hasan, hans fætter, fortæller, at han var rystet over at høre, hvad der skete på slagmarken. 

Hver ottende rammes
De psykiske problemer, som USAs hjemvendte soldater kommer med, er kolossale og i stærk vækst. Hæren vurderede selv sidste år, at en ud af otte, der vender hjem, lider af post-traumatisk stress - som typisk kommer som et udslag af grusomme oplevelser eller en fornemmelse af hjælpeløshed. I alt menes mindst 50.000 amerikanske soldater, der er kommet hjem fra de seneste otte års afghanske og irakiske slagmarker, at lide af de ekstreme vredesudbrud, søvnproblemer og dybe koncentrationssvigt, som er typiske for stress-symptomet.
I årevis har Hasan dagligt lyttet til deres rædsler, forklarer fætteren, som tilføjer, at nogen kan klare den slags, mens andre slet ikke kan.
I dag står det klart, at Nidal hører til blandt dem, der slet, slet ikke kunne klare det.
Torsdag chokerede den nu 39-årige militærpsykiater verden, da han gik amok på et patientcenter på Fort Hood i Texas - den største amerikanske militærbase - hvor han dræbte 13 og sårede 28 soldater. Selv i et USA, hvor massedrab desværre ikke er en sjælden begivenhed, rystede denne sag befolkningen, der allerede er trætte af de mange kister, der vender hjem fra krigene, og som ikke havde haft fantasi til at forestille sig, at en massakre skulle finde sted på en base herhjemme. 

Tavshed
Vi ved endnu ikke, hvorfor Nidal Malik Hasan udførte denne rædselsfulde handling - for selv om han overlevede, så siger han ifølge myndighederne ikke et ord til efterforskerne. Vi begynder imidlertid at kunne se drabsmanden for os - og han ligner næsten prototypen på en ung muslimsk mand, der bare ikke kunne klare presset længere:
Hans familie faldt fra hinanden. Hans militære karriere løb sur. Han følte sig udstødt af hærens fællesskab. Han blev dybt politisk uenig i USAs krige. Han blev isoleret - og søgte pludselig i stigende grad mod islam og mod islamistiske diskussionsrum på internettet.
Faizul Khan, imam i den moské uden for den amerikanske hovedstad, hvor Nidal Malik Hasan var kommet de seneste ti år, indtil han i sommer flyttede til Texas, fortæller, at han blev stadig mere indadvendt og stadig mere seriøs i sin religiøse tilgang. Han bad fem gange i døgnet - og han søgte aktivt, men forgæves, efter en hustru, som bar burka, og som var lige så troende som ham selv. I hæren begyndte han også at skabe problemer - kolleger ville helst ikke arbejde sammen med ham, fordi de syntes, at han var en sær enspænder, han afviste at have noget med kvindelige kolleger at gøre, og hans tirader mod USAs krige var der ingen, der gad høre på. 

Overvåget af FBI
For et halvt års tid siden begyndte han at ytre sig politisk på nettet - hvor han udtrykte bekymrende sympati for selvmordsbombere. FBI fik øje på ham og overvågede hans aktiviteter, men greb ikke ind - blandt andet fordi det ikke var 100 procent sikkert, at det faktisk var ham, der skrev i hans navn. I et indlæg, som myndighederne nu føler sig overbeviste om rent faktisk er skrevet af Nidal Malik Hasan, understregede han, at det er »upassende« at bruge betegnelsen »selvmordsbomber« om dem, der har ofret deres liv i en »nobel sags tjeneste«. Andre kilder siger, at de har hørt majoren foreslå, at en muslim tog sagen i egen hånd - iførte sig et mavebælte af sprængstoffer og lod sig eksplodere på Times Square i New York.
Familien hørte i de seneste måneder stadig mindre til ham - og ingen af dem anede tilsyneladende, at hans værste frygt var blevet til virkelighed: Han var blevet beordret udsendt til tjeneste i Irak eller Afghanistan. Ifølge fætteren, Nader Hasan, havde han ofte sagt, at han ville gøre alt for at undgå at blive sendt i kamp i de muslimske lande, men fætteren havde aldrig regnet med, at »alt« faktisk betød lige præcist alt. 

Overlevede
Men det gjorde det altså - for der er næppe nogen tvivl om, at den massakre, som majoren indledte på Fort Hood, formentlig var planlagt som en selvmordsaktion. Det var også tæt på at blive til virkelighed, for den kvindelige politibetjent, der endte med at skyde Hasan ned, så hans terror kunne ophøre, ramte ham mange gange - men han overlevede. Hvis han havde drømt om belønning i himmelen i selskab med dusinvis af vidunderlige jomfruer, ja, så, kan han godt glemme det. Hasans fremtid bliver bag tremmer.