David Gress, historiker:

»Hvis den danske regering trækker soldaterne hjem uden videre - når det er klart, at Bush mener, at man skal fortsætte - så kan man kalde det et svigt. Set fra Det Hvide Hus vælger man at fortsætte, mens Storbritannien og Danmark siger, at nu vil vi ikke mere. Her kan amerikanerne med rette sige: Det sagde I ikke før, hvorfor siger I så det nu?

Krigen har fra starten været grebet uheldigt an, men jeg mener, at Bush gør det rigtige nu. Men amerikanerne burde ikke være overraskede over, at modet blandt de europæiske allierede svigter. Hvis man kigger på historien, kan det ikke komme bag på nogen.

Selvom Fogh stadig ikke har sagt noget konkret om, hvornår vi skal ud, så er signalerne anderledes nu, og det er klart, at det klinger lidt hult i forhold til de tidligere forsikringer om, at vi ville blive, til jobbet var gjort færdigt.«

Asger Aamund, erhvervsmand:

»Jeg synes ikke, at Danmark svigter. Der er ved at ske noget andet i Irak, som man ikke havde regnet med, Irak er ved at blive opdelt i en føderation. Irak er ikke et naturligt land, men nærmest et netværk af klaner og stammer, der alle har noget på hinanden. Jeg var meget glad for, at vi deltog militært.

Danmark bør have en dårlig samvittighed over vores indsats under besættelsen og den lange periode, hvor vi kørte på frihjul i NATO.

Opgaven er ikke længere den samme. Jeg synes, at de danske soldater har gjort en flot indsats, og jeg synes, at de udmærket kan trækkes hjem, efterhånden som situationen har ændret sig. Jeg ser det slet ikke som at stikke halen mellem benene.«Kathrine Lilleør, sognepræst:

»Jeg synes ikke, det lyder som om, vi er på vej til at tage benene på nakken. Vi er på vej til at trække os tilbage i god ro og orden, fordi det ikke længere giver mening, som det gjorde. Men oppositionens holdning om, at vi skal hjem hellere i går end i morgen, er simpelthen så uansvarlig og dum at høre på.

Der er sket mange fejl under krigen - blandt andet at man fjernede hele den gamle administration, hvilket har været med til at få det hele til at bryde sammen. Det kan man ikke løbe fra. Jeg synes ikke, at det stritter mod hinanden, at USA vil have nogle flere folk ind og løse nogle konkrete opgaver, selvom vi måske er ved at gøre klar til at komme hjem. Vores opgave er ikke og har aldrig været den samme som amerikanernes.«

Ulrik Høy, journalist:

»USA vandt krigen og tabte freden, det er den banale sandhed, og nu må supermagten USA gå solo med sine egne prioriteter. Det er magtpolitik og et skrækkeligt styrt fra de idealistiske højder, men vi har det ikke bedre. Opgøret med Irans atomkapacitet venter, NATO har en krig kørende i Afghanistan. USA skal være tæt på begge brændpunkter. Danmark kan godt forsvare at tage hjem, mens USA sender flere soldater. Besættelsen har avlet en bestialitet, hvor Danmark hverken kan gøre fra eller til. Al goodwill er sluppet op, og derfor skal tropperne hjem. Ideen var at blive, til arbejdet var gjort færdigt, men desværre blev der møbleret om i ideernes verden og de stolte forhåbninger om demokrati i Irak, og det må man tage konsekvensen af.

Jeg mener ikke, at Irak-krigen været indsatsen værd. USA er god til at føre krig og elendig til at skabe fred. Forløbet har vist, at man kan vælte en tyran og alligevel få befolkningen imod sig. USA - og altså også Danmark - er genstand for ekstrem uvilje, for ikke at sige fjendskab. I et sådant klima har Danmark intet at gøre, og USA må gå sine egne veje. Der er grund til pessimisme.«

Hans Hauge, lektor:

»Umiddelbart ser det ud, som om der er et svigt på vej. Det er forårsaget af et pres på regeringen, men jeg mener ikke, at det er rimeligt. Fogh er simpelthen så presset, at han ikke har andet at gøre. Den danske regerings tilslutning til Irak-projektet er ikke længere så helhjertet som tidligere, for regeringen er presset i mange andre sager. Man burde da stå ved det og forsvare, at vi er med i Irak. Men det er jo en argumentation, der preller af på befolkningen, så retræten er en slags populistisk løsning.

Det bliver svært for regeringen at forsvare, at vi vil hjem, når USA er ved at sende flere soldater. Men regeringen er i meget høj grad styret af meningsmålinger. Det er en forberedelse af næste valg - det ville være lettere at vinde næste valg, hvis der ingen danske tropper er i Irak. Det er ikke rimeligt, men det er realpolitik.«

Morten Hesseldahl, forlagsdirektør:

»Hvis danskerne skal trække sig ud, skal det være i tæt samråd med de andre partnere i koalitionen. Man kan ikke sige, at danskerne svigter USA, for vi har ret vedholdende stået bag amerikanerne i modsætning til så mange andre, der har trukket sig ud.

Men USA tabte moralsk krigen i Irak med Abu Ghraib og Guantanamo, og det er først og fremmest irakerne, man risikerer at svigte, hvis man trækker sig ud nu. Drømmen om at skabe fred og aflevere et troværdigt Irak er ikke blevet indfriet, og man risikerer at efterlade et land i kaos, så det er vigtigt, at det er aftalt med den irakiske regering, hvis vi skal ud. Der er begået en række fejl undervejs - f.eks. at man fjernede hele den gamle administration og skabte et magttomrum, som medvirker til at sætte gang i de religiøse spændinger. Vi må vedkende os et medansvar for de fejl, der er begået. Man kan ikke sige, at der er intet at komme efter, når der rent faktisk er noget at komme efter.«

Claes Kastholm, kommentator:

»Symbolsk er der tale om et svigt, som vi ikke kan være bekendt. Det er et svigt, som er klart indenrigspolitisk bestemt. Som sædvanlig i nyere dansk historie, så bliver udenrigspolitikken på et tidspunkt ført af indenrigspolitiske grunde. Jeg synes, at vi bør være med til den bitre - eller forhåbentligt lidt mere positive - ende. Det mente Fogh også indtil for kort tid siden, men han forbereder sig på valg. Det er en kendsgerning, at holdningen er blevet mere negativ i befolkningen, og det vil selvfølgelig blive skamløst udnyttet af Socialdemokraterne. Derfor har Fogh skiftet, og det kan man vel ikke fortænke ham i, for han er magtpolitiker som alle andre politikere. Men det er beklageligt. Jeg tvivler på, at vi er færdige i Irak på det tidspunkt, hvor vores politikere erklærer, at nu er vi færdige. Det har altid været et langtidsprojekt, og det burde man have fortalt fra starten.«