Von der Leyen vil fremlægge plan mod algoritmer i sociale medier
I "State of the Union"-talen fremlægges plan om EU's beskyttelse af børn mod sociale mediers algoritmer.

I "State of the Union"-talen fremlægges plan om EU's beskyttelse af børn mod sociale mediers algoritmer.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen vil fremlægge planer om tiltag, der skal beskytte børn mod algoritmer i sociale medier.
Det sker onsdag den 16. september, når hun som formand afholder den årlige "State of the Union"-tale. Det skriver Reuters.
- Vi behøver ikke at acceptere, at barndommen bliver formet af algoritmer, skriver formanden på det sociale medie X.
- Vi behøver ikke at acceptere et system, der svigter vores børn. Europa har styrken til at handle.
Tidligere har kommissionformanden opfordret til flere tiltag, som skal begrænse børns brug af sociale medier.
Her vil man gøre op imod de "afhængighedsskabende design", der findes på platforme som TikTok, Meta og X.
EU bør derfor have en aldersgrænse for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier, lød det fra EU-Kommissionens formand på et pressemøde i juli.
Overvejelserne er, ifølge nyhedsbureauet AFP, hidtil gået på at indføre begrænsninger for børn under 13 år - eller i form af et generelt forbud under 15 år.
RITZAU