Grønlands fremtid er noget, grønlænderne selv skal afgøre.

Til gengæld er EU enig med USA i, at sikkerheden i Arktis skal styrkes.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i EU-Parlamentet.

Dermed afviser hun igen alle trusler fra USA's præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland, men rækker samtidig hånden ud til samarbejde med USA:

- Vi deler den samme strategiske vurdering af sikkerheden i Arktis. Det er også grunden til, at Trumps trusler om yderligere told af sikkerhedsgrunde er forfejlet.

- Det vil kun give de modstandere, vi ønsker at holde ude, mere blod på tanden, siger von der Leyen.

Håbet i Bruxelles er fortsat, at man kan undgå et nyt toldopgør med Trump, der har truet med ti procent ekstra told på Danmark og en række andre navngivne europæiske lande fra 1. februar, hvis ikke situationen omkring Grønland løses.

Europas modsvar til Trumps trusler vil være hovedtemaet, når EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag samles til ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles, fastslår von der Leyen.

- Vi står ved en skillevej. Europa foretrækker dialog og løsninger, men vi er også klar til at handle, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi vil stå sammen og handle hurtigt og resolut, siger von der Leyen.

I forsøget på at finde en fælles vej ud af opgøret med USA lægger von der Leyen i stedet op til, at EU skal gøre mere i Arktis.

- Vi arbejder på en pakke, der skal styrke sikkerheden i Arktis. Det første skridt bliver kraftigt stigende europæiske investeringer i Grønland for at støtte den lokale økonomi og infrastruktur, siger von der Leyen.

På det næste langtidsbudget for EU lægger EU-Kommissionen konkret op til at fordoble støtten til Grønland.

På det nuværende EU-budget modtager Grønland samlet 225 millioner euro. Det vil EU-Kommissionen øge til 530 millioner euro. Det svarer til knap 3,95 milliarder kroner fordelt over budgetperioden.

- Punkt to er, at vi vil samarbejde med USA og alle andre partnere om en styrket sikkerhed i Arktis.

- Jeg mener især, at vi skal bruge vores øgede forsvarsudgifter til udstyr, der kan anvendes i Arktis. Og samtidig styrke vores sikkerhedsarrangement med partnere som Storbritannien, Canada, Norge og Island, siger von der Leyen.

Hun henviser dermed til en række af de lande, der har territorium eller interesser i området.

Militæreksperter har tidligere peget på, at truslerne reelt kan vise sig at være størst i det geografiske område mellem Grønland, Island og Storbritannien, der udgør en flaskehals for flådefartøjer.

I talen gentager von der Leyen samtidig, at EU skal gøre sig mere uafhængig. Både når det gælder forsvar, økonomi, energi og teknologi.

Det skyldes ifølge von der Leyen, at verden i stigende grad styres af "rå magt".

- Vi er nødt til at afvige fra vores tidligere forsigtige fremgangsmåde. Verden ændrer sig meget hurtigt, og det gør vores tankesæt også, siger von der Leyen.

EU arbejder blandt andet på at indgå nye handelsaftaler med lande i andre dele af verden, styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne, øge andelen af vedvarende energi i Europa og investere milliarder af euro i forsvar.

/ritzau/