Der var ingen vaklen, da EU-landenes ledere sidste år skulle give deres bud på EU-Kommissionens næste formand.
Efter valget til EU-Parlamentet fik Ursula von der Leyen omgående de 27 EU-landes opbakning til en ny periode på posten.
Det skete blandt andet på baggrund af hendes håndtering af coronaepidemien og den første fase af krigen i Ukraine.
Men når von der Leyen onsdag går på talerstolen i EU-Parlamentet i Strasbourg for at holde sin årlige state of the union-tale, står hun over for et markant mere kritisk og splittet EU-Parlament.
Det siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).
- Det er et andet parlament. Flertalskonstellationerne er ændret. Og stemningen er ændret fra hendes første periode.
- Hun går ind i et parlament, hvor der er større uenigheder og større konflikter, siger Christel Schaldemose.
I juli overlevede von der Leyen en tillidsafstemning i EU-Parlamentet, som i yderste konsekvens kunne have væltet hendes anden EU-Kommission.
Flere af den type afstemninger er på vej, forventer Schaldemose.
- Jeg tror, vi skal vende os til, at det er det nye normal. Derfor vil jeg også opfordre til, at von der Leyen arbejder endnu mere aktivt, end hun har gjort for et stabilt flertal hen over midten, siger Christel Schaldemose.
Tillidsafstemningen var indkaldt af højrefløjen, men kritikken af von der Leyen tager også til blandt den 66-årige tyske toppolitikers normale samarbejdspartnere i parlamentet.
Særligt sommerens handelsaftale med USA's præsident, Donald Trump, bliver af flere politiske grupper set som et nederlag for Europa.
Det gælder også i den socialdemokratiske S&D-gruppe, som Christel Schaldemose er del af.
Selv er hun dog pragmatisk indstillet over for forhandlingsresultatet:
- Det var en dårlig aftale. Den er ubalanceret og unfair. Men skulle vi stemme om den i dag, så ville jeg stemme for den. For vi er ikke så stærke i EU, som vi måske har gået og troet, siger Christel Schaldemose.
Aftalen får dog ret usædvanligt kritik helt ind i EU-Kommissionen, hvor von der Leyens ledende næstformand, Teresa Ribera, fra S&D-gruppen offentligt har udtrykt skepsis over for aftalen.
Ribera har samtidig vakt opsigt med udtalelser om EU's tilgang til Gaza, som er blevet udlagt som en kritik af von der Leyen for passivitet og traditionel tysk opbakning til Israel.
Christel Schaldemose oplever, at S&D-gruppen nu er ved at afklare sit forhold til von der Leyens anden EU-Kommission og hendes borgerlige EPP-gruppe, der efter valget nu er parlamentets største.
- Der er en diskussion i min gruppe, om vi skal gå i fuld opposition, eller om vi skal være en samarbejdende gruppe. Der er nogle strategidiskussioner, som ikke var der i sidste periode, siger Christel Schaldemose.
Hun peger på, at EPP-gruppen i sidste periode var afhængig af det traditionelle "von der Leyen-flertal".
Det rækker hen over midten og tæller den liberale Renew-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe og De Grønne.
Efter valget til EU-Parlamentet har EPP-gruppen dog vokset sig så stor, at den også kan samle flertal til højre side i Parlamentet.
Det har blandt andet ført til en markant skærpet linje i migrationspolitikken og det, som flere ser som en tilsidesættelse af klimapolitikken til fordel for konkurrenceevne.
- Hvis der er noget, jeg synes, man kan kritisere von der Leyen for, så er det, at hun ikke er klar i mælet om vores klimaforpligtigelser, siger Christel Schaldemose.
Det håber hun, bliver ændret i talen, som traditionelt bruges til at fremlægge EU-Kommissionens prioriteter for de næste 12 måneder.
/ritzau/