EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarer mod at skære dybt i kommissionens rekordstore udkast til EU's næste langsigtede budget.

I en tale i EU-Parlamentet siger von der Leyen, at EU-Kommissionen i udspillet både fastholder landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne og samtidig investerer i blandt andet forsvar og konkurrenceevne.

Udspillet svarer til det ambitionsniveau, som EU-landene selv har udtrykt ønske om, mener hun.

- Jeg ved, at det ikke er let at balancere alle udfordringerne. Og jeg ved, at EU-lande står i en svær budgetmæssig situation. Men jeg vil advare imod at skære stort i EU-budgettet.

- Det vil risikere at skære dybt i kritiske prioriteter, som vi alle er enige om, siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen vil formentlig ikke blive modtaget med begejstring i EU-lande som Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.

Her kæmper man tværtimod for at få skåret budgettet til og "moderniseret" det, så flere penge går til forsvar, innovation og konkurrenceevne frem for landbrug og regionalstøtte.

Men hvis EU skal løfte udfordringerne i de kommende år, så er der brug for ressourcerne, mener von der Leyen.

- Det næste budget skal kunne håndtere de mange udfordringer, vi står over for.

- Vi skal øge vores investeringer i forsvar og sikkerhed. I konkurrenceevne. I kunstig intelligens. I energiinfrastruktur. I råmaterialer. I forskning. I efteruddannelse. I udvidelse med nye lande. I internationale partnerskaber.

- Jeg kan blive ved og ved, siger von der Leyen.

Nogle af pengene skal ifølge von der Leyen komme fra nye "egne ressourcer". Det er en EU-betegnelse for, at EU-landene skal lægge afgifter og skatter på eksempelvis virksomheder og sende pengene til Bruxelles.

- Vi har foreslået en omfattende pakke af nye egne ressourcer. Jeg ved, at EU-Parlamentet vil støtte mig i det, siger von der Leyen.

EU-Parlamentet skal godkende budgettet, før det kan træde i kraft. Derfor er parlamentets stemme vigtig i forhandlingerne.

Et flertal i EU-Parlamentet har foreløbigt vedtaget en forhandlingsposition, som går ud på at øge EU-Kommissionens rekordstore udspil, som lyder på 2000 milliarder euro.

Det svarer til omkring 15.000 milliarder kroner i perioden fra 2028 til 2034.

Problemet er dog, at det vil udløse en milliardregning til skatteyderne i lande som Danmark, Tyskland, Sverige og Holland.

Omvendt vil en stor gruppe af EU-lande fortsat være nettomodtagere af penge fra EU.

I foråret reducerede det daværende EU-formandskabsland Cypern kommissionens udspil med omkring to procent for at imødegå protesterne fra nettobidragsyderne som Danmark og Tyskland.

Men selv det budget vil ifølge beregninger fra Finansministeriet udløse en ekstra regning til danske skatteydere på omkring 15,6 milliarder kroner om året.

Irland, som har overtaget EU-formandskabet, vil i denne uge fremlægge et nyt udkast til budget. Derefter er håbet, at EU-landene kan indgå en aftale på topmødet i december.

Den aftale skal så forhandles på plads med EU-Parlamentet og derefter ratificeres i alle EU-landene.

RITZAU