Voldtægtssag mod WikiLeaks stifter genoptages

Internetsiden WikiLeaks stifter, Julian Assange, anklages igen for voldtægt. Bedst som sagen var blevet henlagt.

Mistanken for voldtægt blev henlagt som 'sjusk' og 'beskidte trick', men skal man tro chefanklageren i Göteborg, så er der mere om snakken. Sagen genoptaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX SWEDEN

Julian Assange, grundlæggeren af den omstridte internetside WikiLeaks, er igen mistænkt for voldtægt i Sverige. Han er i forvejen sigtet for at have forulempet to kvinder for godt en uge siden.

Det oplyser chefanklager Marianne Ny i Göteborg.

- Vi har atter gennemgået sagen. Jeg mener, at der er grund til af antage, at der er begået en kriminel handling. Flere undersøgelser skal derfor nu gennemføres, skriver hun i en meddelelse.

LÆS OGSÅ:
Sjusk i sag mod Wikileaks stifter

Samtidig med at efterforskning af anklagerne om voldtægt genoptages, har anklageren besluttet, at efterforskningen af anklager om seksuel forulempelse bliver udvidet.

Det er endnu ikke besluttet, om Julian Assange skal anholdes igen og eventuelt varetægtsfængsles.

Assange blev for lidt over en uge siden anmeldt og sigtet for voldtægt og seksuel forulempelse af to kvinder, og han blev anholdt i sit fravær.

Overgrebene skal være begået under en foredragsrejse i Sverige.

Sigtelserne om voldtægt blev opgivet, og begæringen om anholdelse blev hurtigt opgivet af chefanklageren i Stockholm.

LÆS OGSÅ: Wikileaks-stifter under voldtægtsmistanke

Derimod mente anklageren, at der var grundlag for at sigte Assange for et tilfælde af seksuel forulempelse mod en af de to kvinder i 30-års-alderen, som via en advokat anmeldte Assange til politiet.

Anklagerens beslutning blev dog anket af advokaten. Han mener, at Assange skal sigtes for to tilfælde af voldtægt.

Marianne Ny siger, at hun ikke kommer med flere oplysninger om sagen, før efterforskningen er afsluttet.

/ritzau/TT