Voldtægt og tæsk: Tyrkiet anklages for tortur af tusinder

Omkring 10.000 personer bliver udsat for tortur i form af voldtægt og tæsk til bevidstløshed efter at være tilbageholdt i forbindelse med kup-forsøget i Tyrkiet. Det skriver Amnesty International. Europarådets komite for torturbekæmpelse siger til Berlingske, at et uanmeldt besøg i Tyrkiet kan komme på tale.

Foto: UMIT BEKTAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I rideklubbens stalde, sportshallen og politiets eget sportscenter i Ankara i Tyrkiet dyrkes der i øjeblikket ikke megen motion.

Det er i stedet blevet torturcenter for omkring 10.000 tilbageholdte personer siden det mislykkede kupforsøg forrige weekend i Tyrkiet mod præsident Recep Tayyip Erdogan. Det skriver Amnesty International, der har indsamlet oplysninger om overgrebene.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen er de tilbageholdte her udsat for tortur, hvor bl.a. en politistav er blevet brugt til at udføre seksuelle overgreb, mens flere af de tilbageholdte har mærker efter slag, der har resulteret i brækkede knogler og bevidstløshed. Samtidig bliver de tilbageholdte berøvet mad i op til tre dage og vand i op til to dage.

Det har resulteret i, at desperate tilbageholdte har forsøgt at hoppe ud af et vindue eller banke hovedet ind i en mur gentagne gange.

Dertil kommer den manglende rettergang, hvor advokater fortæller til Amnesty, at de indsatte bliver vilkårligt tilbageholdt uden beviser for at have begået noget kriminelt eller at have deltaget i kuppet.

De mange tilbageholdte er ifølge den tyrkiske regering arresteret, fordi de står i ledtog med den tidligere imam og politiske leder Fethullah Güllen, der ifølge regeringen stod bag kupforsøget fra sit eksil i USA.

Regeringen har endnu ikke fremlagt beviser for denne påstand, men har med det udgangspunkt givet tilladelse til arrestation af folk fra bl.a. militæret, advokatstanden, ansatte i undervisningssektoren, mens 42 journalister mandag er føjet til listen.

Europrådet vil (måske) kontrolbesøge Tyrkiet

Amnesty opfordrer i deres rapport Den Europæiske Komite for Bekæmpelse af Tortur, CPT, til at udføre et nød-visit til Tyrkiet og overvåge vilkårene for de tilbageholdte personer. CPT er en del af Det Europæiske Råd, som Tyrkiet er medlem af.

CPT har ikke tidligere kommenteret på, hvorvidt de vil besøge Tyrkiet, men til Berlingske fortæller de, at komiteen følger sagen tæt og oplyser, at Tyrkiet kan risikere et uanmeldt besøg:

»Det Europæiske Råd følger udviklingerne i Tyrkiet tæt, og CPT er klar over reporterne fra Amnesty om tortur og ringe behandling af de tilbageholdte personer. Derfor forfølger vi også emnet i vores dialog med den tyrkiske regering. Et ad hoc besøg er en mulighed, men den type besøg bliver ikke varslet i forvejen,« siger talsperson for CPT, Daniel Holtgen. Han kan derfor hverken be- eller afkræfte om et visit i republikken er på trapperne.

CPT har mulighed for at besøge landene og skal i den forbindelse have fuld adgang til områder, hvor f.eks. tilbageholdte fanger befinder sig. Efterfølgende skriver komiteen en rapport om forholdene og kommer med anbefalinger til forbedringer af situationen.

»Regeringen skræmmer folk«

Amnesty har i forbindelse med deres rapport talt med flere af de tilbageholdtes advokater, familiemedlemmer, læger i fængslet og en person, der var på vagt i en af detentionerne.

Alle kilder i rapporten ønsker at være anonyme, men organisationen fortæller til Berlingske, at kilderne er blevet interviewet uafhængigt af hinanden.

»Regeringen skræmmer folk, så de ikke tør ytre sig, hvis de er kritiske. De er bange for, at deres familier, som allerede er tilbageholte, bliver udsat for yderligere tortur, hvis de klager,« siger seniorkriserådgiver, Lama Fakih, der er til stede i Tyrkiet for Amnesty.

Tilbageholdelsen af de mange personer uden rettergang eller tilstrækkelige beviser om kriminalitet sker på baggrund af det dekret, den tyrkiske regeringen udstedte lørdag som led i landets undtagelsestilstand efter kupforsøget.

Her gav regeringen tilladelse til at tilbageholde folk uden beviser i op til 30 dage.

Derudover giver dekretet tilladelse til, at de tilbageholdte kan overvåges og optages, når de mødes deres advokater. De tilbageholdte er desuden begrænsede i, hvem de må vælge til at repræsentere dem.

»De er hele tiden bange for at sige noget, som kan gøre deres situation endnu værre,« siger Lama Fakih.

De mange rapporter om tortur kommer ikke bag på Tyrkiet-ekspert med kurdiske rødder fra Tyrkiet, Deniz Serinci. Han forventer, at vi vil se tiltagende overgreb på menneskerettigheder de kommende måneder.

»Der har altid været store menneskerettighedskrænkelser i Tyrkiet, så forestil dig blot scenariet, når der oven i købet er undtagelsestilstand. Det kan kun eskalere,« siger Deniz Serinci, journalist, historiker og forfatter til historiebøger om Tyrkiet.

»Den type tortur har altid fundet sted i den østlige del af Tyrkiet. Det nye er, at det er kommet til den vestlige del. Det sker, fordi noget så voldsomt som et militærkup har fået myndighederne til at tage flere forholdsregler. De vil argumentere, at målet helligere midlet.«

Og det mål er ifølge den tyrkiske regering at bekæmpe terror.

»Før i tiden blev Det Kurdiske Arbejderparti, PKK, anset for at være den største terrororganisation i Tyrkiet. Nu er det i stedet tilhængere af Gülen, selvom resten af verden ikke anser Gülen-tilhængere for terrorister,« siger Deniz Serinci.

Gülen-bevægelsen er ledet af en islamist, hvilket kan betyde, at han ikke vil få stor opbakning fra vesten, om end flere vil betegne ham som moderat, forklarer Serinci.

Berlingske har forsøgt at få fat på Den Tyrkiske Ambassade i København, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

I stedet har Tyrkiets justitsminister, Bekir Bozdag, ifølge Reuters på twitter skrevet, at anklagerne er falske og beskriver dem som Gülen-bagvaskelse:

»Absolut ingen af de tilbageholdte har været udsat for tortur eller dårlig behandling under eller efter deres tilbageholdelse.«

Derudover har en tyrkisk embedsmand, der ønskede at være anonym, sagt til det engelsksprogede medie, Middle East Eye, at regeringen afviser Amnestys beskyldninger og tilføjer, at alene ideen om at Tyrkiet, der søger medlemskab i EU, ikke respekterer loven, er absurd.

Men det argument giver Deniz Serinci ikke meget for:

»Tyrkiet er ligeglade med, hvad EU vil mene. De ønsker ikke at komme med i EU, selvom de officielt siger, at de vil. Det er rent retorik. Befolkningen føler, at de alligevel aldrig bliver medlem.«

Han påpeger, at Tyrkiet ansøgte om associering til EU i ’59, mens de tilbage i ’87 søgte om officielt medlemskab.«

»De har ventet i 60 år, og nu tror de ikke på det længere,« siger Deniz Serinci og tilføjer, at Tyrkiet ikke længere har brug for EU og slet ikke i samme grad, som EU har brug for Tyrkiet:

»I perioder har Tyrkiet haft en bedre økonomi end EU, og i øjeblikket er vi afhængige af, at republikken stopper flygtningestrømme,«

Derfor tror Deniz Serinci heller på, Europarådets besøg kan have en effekt.