Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De senere dages uroligheder i boligkvarteret Rosengården i Malmø blussede i aftes kraftigt op med voldsomme sammenstød mellem ungdomsgrupper og politi.
Øjenvidner siger til avisen Sydsvenskan, at det flere steder ligende krigszoner, hvor stenkastende unge tvang betjente og brandfolk tilbage.
Optøjerne i aftes begyndte midt i bydelen, hvor flere hundrede unge kastede med sten og andet kasteskyts mod forbipasserende. Senere blev adskillige biler sat i brand, og ved en tankstation var der flere påsatte brande i containere.
Unge drog hærgede gennem gader og smadrede vinduer. Trafikken i området gik næsten i stå, men trods politiets afspærringer havnede flere bilister midt i urolighederne. Omkring 100 politifolk var udkommanderet.
Årsagen til optøjerne er angiveligt lukningen af en lille moské, der holdt til i nogle kælderrum i Rosengården.
/ritzau/