Volden er flyttet fra Haifa-gaden

Det er svært at finde positive historier fra dagens Irak, men her er en. Da Berlingske i februar besøgte Haifa-gaden i det centrale Bagdad, var gaderne ryddet. Folk turde ikke gå på gaden. Da vi var der igen i går, var folk på gaden, og der var fyldt med biler.

Amerikanske soldater på patrulje i et roligt område af Bagdad.<br>Foto: Nikola Solic/<br>Reuters Fold sammen
Læs mere

Man kan mene, at den amerikanske kongres satte præsident Bush på en umulig opgave, da den som en betingelse for fortsat at give penge til krigen i Irak krævede, at Bush dokumenterer, at den troppeforøgelse han iværksatte i januar, fører til fremskridt.

At finde fremskridt i Irak, hvor dagsordenen sættes af terrororganisationer og dødsmilitser, er som at lede efter den berømte nål i høstakken.

»Der er måske fem procents fremgang, men 95 procent tilbagegang,« som en irakisk iagttager, der ønsker at være anonym, kynisk bemærker over for Berlingske Tidende.

Et af de få lyspunkter er Haifa-gadekvarteret i det centrale Bagdad.

Da Berlingske sidst besøgte kvarteret i februar, kort efter at amerikanske stormtropper havde ryddet kvarteret for guerillakrigere, var gaderne mennesketomme og fyldt med udbrændte bilvrag.

Den amerikanske enhed, som vi besøgte området med i går, måtte derimod konstant bruge både båthorn og kanstenen for at mase sig vej gennem trafikpropperne.

Og når de stod ud af deres pansrede køretøjer hilste de voksne forsigtigt, mens børnene tiggede om slik eller fodbolde. Forskellen fra før Bagdad-sikkerhedsplanen blev sat i værk i januar kunne dårligt værre større. Da kunne ingen amerikansk enhed bevæge sig gennem kvarteret uden at blive beskudt.

Folk tør gå ud
Sikkerhedsplanen, der er udtænkt af antiguerillaeksperten General David Petreus, der er øverstkommanderende i Irak, går nemlig ud på at afløse kugler med genopbygning, så snart oprørerne er blevet jaget ud af et område.

Så Kaptajn Pendleton og hans mænd var således hverken på jagt efter bilbombemagere eller hellige krigere, men genopbygningsprojekter, der kan gøre livet lettere for indbyggerne, da Berlingske Tidende i går ledsagede dem på en tur rundt i kvarteret.

»Situationen er bedre nu, fordi der ikke er gadekampe mere,« fortalte en elektriker, hvis datter blev dræbt under kampene. »Vi turde slet ikke forlade huset. To gange blev det ramt af morterer.«

Det er ved at beskrive små fremskridt som disse, at George Bush i de kommende dage håber at overbevise en stadig mere skeptisk amerikansk kongres om, at alt endnu ikke er tabt i Irak.

Rapporten blev offenliggjort i går, men de vigtigste konklusioner er blevet lækket til pressen i et forsøg på at modvirke det stigende pres også fra republikanske senatorer for at sætte en dato på tilbagetrækningen af amerikanske tropper.

Volden er flyttet
Ironisk nok ser mange sunnier i Haifagade-kvarteret således de tidligere så forhadte amerikanske besættere som deres eneste redning mod den shiitiske regeringsmagt.

Dette er også en del af grunden til, at det amerikanske militær har haft held til at vende sunnimuslimske stammemilitser i Anbar-provinsen og det vestlige Bagdad, der før bekæmpede amerikanerne, mod deres tidligere allierede i terrorgruppen al-Qaeda. Sunnierne frygter at blive taberne i en borgerkrig med shiiterne den dag, amerikanerne trækker sig ud.

Resultatet er, at al-Qaeda har trukket sig væk fra deres tidligere højborge i Bagdad og Anbar-provinsen for i stedet at fortsætte deres blodbad nord for hovedstaden, hvor volden er blusset op, i takt med at den er gået ned i Bagdad.

Tidligere fandt man i gennemsnit flere hundrede ofre for sekteriske dødspatruljer om dagen i Bagdad. I juni faldt tallet til 25-30 lig om dagen. Det skyldes i lige så høj grad, at der ikke er meget tilbage at udrense. Der er stort set ingen blandede kvarterer tilbage i Bagdad.

Som elektrikeren på Talal-pladsen forklarer, så kan han ikke længere krydse den etniske skillelinje til det shiitiske nabokvarter. Han er simpelthen bange for at blive dræbt.

Kampen mod al-Sadr
Den anden store trussel mod amerikanernes forsøg på at skabe stabilitet i Irak, den radikale shiitske prædikant Moktada al-Sadrs svært bevæbnede Mehdi Hær, har valgt at holde lav profil. Hæren har trukket sig ud af Bagdad, hvilket har ført til en opblusning af væbnede magtkampe med andre shiitiske grupperinger i det sydlige Irak.

Som den amerikanske rapport medgiver, har den shiitisk dominerede regering under ledelse af premierminister Nuri al-Maliki ikke levet op til de amerikanske krav om at komme sunnierne i møde. Hverken når det gælder en afbaathificerings-lov, der skal gøre det muligt for tidligere medlemmer af Saddam Husseins regeringsparti at vende tilbage til offentlige stillinger, eller forhandlinger med sunnimuslimske politikere, der repræsenterer oprørsgrupper, har Malikis regering givet sig.

»Maliki er er en svag leder og al-Sadr støtter ham. Derfor kan han ikke gøre noget mod Mehdi Hæren,« vurderer den irakiske iagttager.

Snarere end at bekræfte at sikkerhedsplanen for Bagdad er en succes, synes de begrænsede fremskridt at give Bushs militære kritikere ret, dem der helt fra krigens start har sagt, at der ikke er nær nok soldater til at kontrollere Irak.