Voksende protestbevægelse i Israel svækker Netanyahu

Israels premierminister bliver beskyldt for at være korrupt og for at have håndteret coronakrisen dårligt.

Kunstinstallationen på en gade i Tel Aviv af den israelske kunstner Italy Zalait. AMMAR AWAD

En opsigtsvækkende kunstinstallation på en gade i Tel Aviv fremstiller Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som en ensom og grådig livsnyder.

Installationen, som har hentet inspiration fra forskellige malerier af Jesu sidste måltid, før han blev pågrebet og korsfæstet, er sat op på Rabin-pladsen i Tel Aviv og viser Netanyahu alene ved et langt bord.

Det er den israelske kunstner Italy Zalait og hans team, som står bag installationen. Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Zalait har tidligere gjort sig bemærket med en stor statue, som var kritisk over for Netanyahu. Han fremstiller i dag premierministeren som en hedonist, der har mistet kontakt med alle omkring sig.

A woman takes a selfie with a statue of Israel's Prime Minister Benjamin Netanyahu, created by Israeli artist Itay Zalait as a political protest against Netanyahu, which was placed without official permission outside Tel Aviv's city hall, Israel December 6, 2016. REUTERS/Baz Ratner FOR EDITORIAL USE ONLY.NO RESALES.NO ARCHIVES. BAZ RATNER

Det sker et tidspunkt, hvor der er en voksende bevægelse mod den konservative leder, som beskyldes for at holde sig ved magten for at undgå at blive retsforfulgt for korruption. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig kritiseres Netanyahu for at have håndteret coronakrisen dårligt og for at have skadet Israels økonomi.

I de seneste uger har tusindvis af demonstranter været på gaden for at kræve Netanyahus tilbagetræden.

Bordet som premierministeren sidder ved i kunstinstallationen er fyldt med frugt, penge, tomme flasker og en cigar. Det er henvisninger til luksusgaver, som Netanyahu er anklaget for at have modtaget som bestikkelse.

Politi førte kvindelig demonstrant i Jerusalem væk i weekenden, da hun deltog i en af mange nylige protestaktioner mod premierminister Benjamin Netanyahu. Den israelske leder beskyldes for at være korrupt og for at have håndteret coronakrisen dårligt. Ammar Awad/Reuters

Tamir Gay-Tsabary, som i en periode dagligt er rejst sammen med sin kone fra det sydlige Israel til Jerusalem for at demonstrere mod Netanyahu, siger til AFP, at coronakrisen for alvor har fået folk til at se Netanyahus svagheder som leder.

Netanyahu fik først ros for at have handlet hurtigt mod coronavirusset, men en genåbning af økonomien sidst i april, har ført til en voldsom stigning i antallet af smittetilfælde.

I de seneste uger har der dagligt været registreret mellem 1000 og 2000 nye smittetilfælde. Israel har omkring ni millioner indbyggere.

/ritzau/