Vladimir Putin: »Vi brændte papirer, til ovnen var ved at sprænges«

Da Berlin-muren faldt, var Vladimir Putin KGB-agent i den østtyske by Dresden. Men han blev også selv overvåget.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har aldrig lagt skjul på sin fortid som KGB-agent. En fortid, som blandt andet sikrede den unge Putin en plads på første parket under DDRs nedsmeltning, som han for alvor fik at mærke, da processen nåede til Dresden, hvor han på det tidspunkt var udstationeret. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: For 25 år siden iagttog Vladimir Putin fra nærmeste hold, hvordan en diktaturstat kan falde fra hinanden.

Ruslands nuværende præsident var dengang udstationeret som KGB-agent i den østtyske by Dresden. En stille udørk sammenlignet med begivenhederne i Østberlin i de dramatiske uger og måneder. Men den 37-årige Putin stiftede alligevel nært bekendtskab med den bølge af demonstrationer, der krævede et opgør med det stivnede DDR-styre.

I Dresden kulminerede det hele, da en folkemængde stormede hovedkvarteret for Østtysklands forhadte hemmelige politi, Stasi. Senere samme aften gik demonstranterne videre til bygningen, der husede den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB.

Og derinde, i Angelikastrasse 4, sad Vladimir Putin.

»Det var en alvorlig trussel,« fortalte Putin selv om episoden i det første og eneste interview, han har givet om sin tid i DDR.

Østtysk politi kunne ikke længere beskytte KGB og agenterne »var nødt til at demonstrere deres eget beredskab«, forklarede Putin.

Hvad, det betød, har den tyske avis Süddeutsche Zeitung forsøgt at afdække. Angiveligt var den unge Putin en blandt flere, der gik ud for at tale med demonstranterne den aften. Bakket op af mindst én vagt med en kalasjnikov. Putin advarede folk om, at bygningen ikke var østtysk, men et »sovjetisk militært objekt«.

Tavsheden fra Moskva

Men mængden gik ikke hjem. I løbet af de dramatiske timer den aften tilkaldte KGB-folkene derfor hjælp fra de sovjetiske styrker i byen. Men de kom ikke KGB-folkene til undsætning.

»De sagde, »Vi kan ikke gøre noget uden ordrer fra Moskva. Og Moskva tier«,« fortæller Putin i interviewet.

Først flere timer senere kom de sovjetiske soldater til stedet og spredte mængden. Men Putin glemte aldrig tavsheden fra Moskva.

»Jeg fik en fornemmelse af, at vores land ikke længere eksisterede,« sagde han.

Den nu 14 år gamle interviewbog udkom, før Putin blev valgt til præsident i 2000. Den er fortsat den eneste kilde til hans egen oplevelse af tiden i Østtyskland og et tidligt indblik i hans syn på folkelige opstande.

 

I bogen beskriver han, hvordan han selv gik i gang med at slette sine spor, da det hele ramlede.

»Jeg brændte personligt en stor mængde materialer. Vi brændte så meget, at ovnen var ved at sprænges,« fortalte den dengang sjældent åbenmundede Putin.

Få måneder senere rejste han hjem til Leningrad, der med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik sit gamle navn Skt. Petersborg tilbage. 15 sovjetrepublikker, herunder Rusland, blev til selvstændige lande.

Putin har ikke talt yderligere om sin KGB-karriere i DDR. Men mange andre kilder om hans tid i Dresden, hvor en af hans døtre to døtre blev født, er siden kommet frem. En tidligere KGB-kollega, der delte kontor med Putin, har udgivet en erindringsbog. Og den vesttyske sikkerhedstjeneste havde en tyk mappe om den senere russiske præsident, viste det sig.

Ifølge den tyske Stasi-forsker Helmut Müller-Enbergs havde vesttyskerne allerede i 1985 en muldvarp på KGB-kontoret i Dresden. Det var en kvindelig tolk, der under dæknavnet »Lenchen« gjorde sig gode venner med Putins kone, Ljudmilla. Lenchen sendte sine rapporter til den vesttyske sikkerhedstjeneste BND.

»BND fik altså også information om hans privatliv,« sagde Helmut Müller-Enbergs i sidste måned til avisen Die Zeit.

Overvågningen af Putin var dog relativt kortvarig. Lenchen blev gravid, omplaceret til Vesttyskland og senere forsynet med en ny identitet.

En »komplet konformist«

Men omvæltningerne i Østtyskland glemte den unge Putin aldrig. På den ene side forstod han de østtyske demonstranter, sagde han. DDR var stivnet, og Stasi-overvågningen var blevet »totalitær«.

Men demonstranternes metoder brød han sig ikke om.

»Den måde, de udtrykte deres protest på, var ærgerlig,« siger han i interviewbogen.

Den tidligere KGB-kollega Vladimir Usoltsev har også beskrevet Putins blandede følelser i 1989. Han og Putin var dengang en del af en ny generation af KGB-folk, hvoraf mange støttede den nye sovjetleder, Mikhail Gorbatjov, og hans reformer. Og forholdet mellem Sovjetunionens Gorbatjov og den forstokkede DDR-ledelse var elendigt.

Men kollegaen kalder også den unge Putin en grå personlighed, en »komplet konformist«, der ikke kunne drømme om at sige sine overordnede imod. Putin nægtede at tro, at Stalins hemmelige politi havde henrettet mennesker for at opfylde på forhånd fastsatte diktater. Putin havde ikke desto mindre respekt for Sovjetunionens mest kendte rettighedsforkæmper Andrej Sakharov, sagde Usoltsev i et interview med det tyske magasin Spiegel.

Putins fem år i det bagstræberiske Østtyskland betød samtidig, at han ikke bevidnede det historiske tøvejr hjemme i Sovjetunionen under Gorbatjovs »perestrojka«.

Han oplevede ikke, hvordan hidtil forbudte bøger blev trykt i oplag på hundredetusinder, hvordan den vestlige rockmusik greb ungdommen i Leningrad, eller hvordan den politiske debat blev givet fri. Mikhail Gorbatjov har siden beskyldt Putin for at gentage Sovjetunionens fejl med sin centralisering af magten og »kastrering« af landets demokrati.Men Putin havde sit eget syn på begivenhederne i 1989. Fra DDR så han en lammet supermagt, der lod magten glide sig af hænde.

»Ærligt talt var jeg skuffet over Sovjetunionens tabte position i Europa, selv om jeg rationelt forstod, at et system bygget på mure og delte vande ikke kunne eksistere for evigt. Men jeg ønskede, at noget andet skulle komme i stedet. Og intet andet blev foreslået. Det var ærgerligt. Man forlod alt og tog af sted,« sagde Putin, inden han blev præsident for 14 år siden.